Annonce
Sydjylland

Anbragte børn trives bedre i skolen

90 procent af de børn og unge, der er blevet anbragt udenfor hjemmet, er glade for at gå i skole. Det siger en undersøgelse, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har foretaget blandt 1.560 anbragte børn i 2016. For ikke-anbragte børn er tallet 95 procent. (Foto: Steffen Ortmann/Scanpix 2013)

Børn og unge, der er anbragte i blandt andet plejefamilier og på opholdshjem, trives mere end nogensinde i den danske grundskole. Det siger en undersøgelse fra SFI, hvor svarerne er bygget på et spørgeskema udfyldt af de anbragt børn selv.

Annonce

POSITIV UDVIKLING: 90 procent af de børn og unge, der er blevet anbragt udenfor hjemmet, er glade for at gå i skole. Det siger en undersøgelse, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har foretaget blandt 1.560 anbragte børn i 2016. For ikke-anbragte børn er tallet 95 procent.

Når børnene bliver spurgt "hvad synes du om skolen i øjeblikket?" svarer cirka halvdelen, at de virkelig godt kan lide den, og kun cirka fire procent ligger i den helt anden ende og siger, de slet ikke kan lide den.

Mette Lausten, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, står bag undersøgelsen og kan efter mange år begynde at se en positiv udvikling:

- Nu har vi i så mange år talt om anbragte børns skolegang. Helt oppe fra ministerniveau, her hos os (SFI red.), i kommunerne og på anbringelsesstederne. Nu er det ude hos lærerne, og nu kan man se det på børnene.

Mette Lausten gør opmærksom på, at det ikke er de samme børn, der har svaret på undersøgelsen i 2014 og i 2016.

Selvfølgelig skal de have hjælp og støtte, i det omfang de har behov for. Men det skal alle børn. Der burde ikke være forskel på, om det er et anbragt barn, eller det ikke er. Det er et spørgsmål om, hvad barnet kan.

Mette Lausten, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.

Anbragte børn og unges trivsel 2016

Undersøgelsen, Anbragte børn og unges trivsel 2016, er lavet ud fra et repræsentativt spørgeskema sendt ud 1.560 anbragte børn og unge.Undersøgelsen forklarer det stigende antal i grundskolen med indførelsen af inklusion. Det vil sige, at børn med særlige behov, for så vidt muligt, skal have almindelig undervisning sammen med deres jævnaldrende kammerater. Naturligvis med ekstra støtte og hjælpemidler hvis nødvendigt.

Annonce

Flere anbragte børn går i grundskolen

Der er også sket en stigning i antallet af anbragte børn, der har deres daglige skolegang i grundskolen. I 2014 var det nemlig 60 procent, der havde undervisning sammen med andre skoleelever. Det tal er steget til cirka 65 procent i 2016.

I de syd- og sønderjyske kommuner, er der også sket en stigning i antallet af anbragte børn, der er på samme klassetrin som deres skolekammerater. I Esbjerg er der eksempelvis 69 flere børn på samme klassetrin i 2015 end i 2014. Det siger tal fra Danmarks Statistik.

- Vi har talt i så mange år om, at de kan godt, at det ikke bare er synd for dem. De skal også have nogle udfordringer fagligt. Selvfølgelig skal de have hjælp og støtte, i det omfang de har behov for. Men det skal alle børn. Der burde ikke være forskel på, om det er et anbragt barn, eller det ikke er. Det er et spørgsmål om, hvad barnet kan, siger Mette Lausten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce