Annonce
Billund

Anbringelser sprænger budget: Flere børn kan blive anbragt hos familie og venner

Udgiften til anbringelser er steget. Illustration: Jens Nex
Kommunens budget til familieområdet er overskredet med over 13 millioner kroner. Politikerne vil blandt andet have undersøgt muligheden for flere anbringelser i barnets tætte netværk.

Billund Kommune: Flere familier, børn og unge har brug for hjælp i relationen til hinanden. Det har endnu en gang fået udgifterne på familieområdet i Billund Kommune til at eksplodere - denne gang med godt 13 millioner kroner.

- I første omgang skal forvaltningen se på, om der er ting, der kan gøres lige så godt mere effektivt. Hvis vi kan gøre noget anderledes, er det bestemt værd at kigge på - særligt i forhold til forebyggelse, men det er bestemt et område, som jeg er ked af at spare på, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), formand for børneudvalget.

Hun ser flere netværksanbringelser som en del af løsningen. Her placeres barnet ikke hos en professionel plejefamilie, men kommer til at bo hos et familiemedlem, venner af familien eller hos en fodboldtræner eller en klassekammerats familie.

- Her er der ikke tale om løn som hos en plejefamilie, men om at man får sine omkostninger dækket, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, der mener, at denne måde kan være mere skånsom for barnet i forhold til, at barnet ikke skal bo hos en fremmed familie.

- Det er ikke uproblematisk, da det kræver åbenhed og accept i familien, men lykkes det, er det en fordel, for familien kender barnets livshistorie, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.

Annonce
Vi skal have set på, om vi kan undgå de helt dyre anbringelser.

Stephanie Storbank (V)

Svære valg forude

Anbringelsesområdet har også været til debat i unge- og kulturudvalget. Formand Stephanie Storbank (V) lægger ikke skjul på, at de stigende udgifter kan få Billund Kommune til at trække i bremsen i forhold til nogle familier.

- Det skal gøre så lidt som muligt ondt på de unge, men vi kommer ikke udenom nogle politiske diskussioner og prioriteringer, der kan være hårde, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at Billund Kommune i øjeblikket har unge anbragt i hverdagene, mens de er hjemme i weekenderne.

- Men giver det mening? Måske kan vi i stedet sætte initiativer i gang i kommunen, siger hun.

Stephanie Storbank udelukker ikke, at man kan blive nødt til at sætte flere penge af til anbringelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce