Annonce
Billund

Anbringelser sprænger budget: Flere børn kan blive anbragt hos familie og venner

Udgiften til anbringelser er steget. Illustration: Jens Nex
Kommunens budget til familieområdet er overskredet med over 13 millioner kroner. Politikerne vil blandt andet have undersøgt muligheden for flere anbringelser i barnets tætte netværk.

Billund Kommune: Flere familier, børn og unge har brug for hjælp i relationen til hinanden. Det har endnu en gang fået udgifterne på familieområdet i Billund Kommune til at eksplodere - denne gang med godt 13 millioner kroner.

- I første omgang skal forvaltningen se på, om der er ting, der kan gøres lige så godt mere effektivt. Hvis vi kan gøre noget anderledes, er det bestemt værd at kigge på - særligt i forhold til forebyggelse, men det er bestemt et område, som jeg er ked af at spare på, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup (S), formand for børneudvalget.

Hun ser flere netværksanbringelser som en del af løsningen. Her placeres barnet ikke hos en professionel plejefamilie, men kommer til at bo hos et familiemedlem, venner af familien eller hos en fodboldtræner eller en klassekammerats familie.

- Her er der ikke tale om løn som hos en plejefamilie, men om at man får sine omkostninger dækket, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup, der mener, at denne måde kan være mere skånsom for barnet i forhold til, at barnet ikke skal bo hos en fremmed familie.

- Det er ikke uproblematisk, da det kræver åbenhed og accept i familien, men lykkes det, er det en fordel, for familien kender barnets livshistorie, siger Ann Charlotte Gaardsvig Vilstrup.

Annonce
Vi skal have set på, om vi kan undgå de helt dyre anbringelser.

Stephanie Storbank (V)

Svære valg forude

Anbringelsesområdet har også været til debat i unge- og kulturudvalget. Formand Stephanie Storbank (V) lægger ikke skjul på, at de stigende udgifter kan få Billund Kommune til at trække i bremsen i forhold til nogle familier.

- Det skal gøre så lidt som muligt ondt på de unge, men vi kommer ikke udenom nogle politiske diskussioner og prioriteringer, der kan være hårde, siger hun.

Hun peger blandt andet på, at Billund Kommune i øjeblikket har unge anbragt i hverdagene, mens de er hjemme i weekenderne.

- Men giver det mening? Måske kan vi i stedet sætte initiativer i gang i kommunen, siger hun.

Stephanie Storbank udelukker ikke, at man kan blive nødt til at sætte flere penge af til anbringelser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce