x
Annonce
Indland

Andelen af indvandrere på forsørgelse er historisk lav

Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix
Det er et øget fokus i kommunerne og vækst i samfundet, der har fået flere indvandrere i job, lyder det.

Andelen af ikkevestlige indvandrere, der er på offentlig forsørgelse, er faldet til det hidtil laveste niveau.

Annonce

Det viser en ny analyse fra Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, Momentum.

I 2019 var 29 procent på offentlig forsørgelse. I 2004, hvor man begyndte at optælle, var andelen 46 procent.

Udviklingen er gået særligt stærkt siden 2016, hvor kommunernes indsats over for indvandrere og flygtninge i højere grad har været målrettet beskæftigelse.

Det siger Rasmus Brygger, der er chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA).

- Tidligere var der meget røv til bænk-danskundervisning. Og først når man lærte rigtig godt dansk, kom man ud på arbejdsmarkedet.

- I dag skal man ud på en arbejdsplads næsten fra dag ét, man kommer til Danmark, og så lærer man dansk imens, siger han.

I årene omkring 2015 steg antallet af nytilkomne flygtninge i Danmark.

Det førte til, at man indgik en såkaldt trepartsaftale mellem den daværende regering, arbejdsgivere og fagbevægelsen. Med aftalen blev der etableret en integrationsgrunduddannelse (IGU).

Det er dog ikke muligt at give aftalen hele æren for den positive udvikling, siger Rasmus Brygger.

Udviklingen skyldes også generel vækst i samfundet, der gør, at virksomhederne mangler arbejdskraft.

Og det afspejler sig i analysen, der viser, at andelen af lønmodtagere steg fra 37 procent i 2016 til 45 procent i 2019.

Andelen på SU og anden selvforsørgelse såsom barselsdagpenge er uændret.

Det er kommunerne, som har ansvaret for at hjælpe nytilkomne i arbejde.

En af de kommuner, der er lykkedes særligt godt at få flyttet ikkevestlige borgere fra offentlig forsørgelse til job, er Jammerbugt Kommune.

Her har man blandt andet hjemtaget sprogskolen. Så nu tænker den i højere grad beskæftigelse ind i undervisningen.

Og så har man oprettet en heldagsskole, hvor man - ud over at undervise i dansk - underviser i matematik, engelsk, it og idræt. Men også dansk kultur, samfundsforståelse og erhvervsliv er på skemaet.

Det forklarer borgmester Mogens Gade (V).

- Vi synes, det er vigtigt, at de her mennesker får en reel mulighed for at blive integreret i vores samfund.

- Hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at de bliver uddannet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Derfor tager vi dem i hånden og laver aftaler med uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne, siger han i en meddelelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

112

Efterlysning: Hvor er Daniel?

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce