Annonce
Erhverv

Andelskassen går i rette med nationalbankdirektør: - Vi har reserver nok

Administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank Jan Pedersen præsterer sammen med medarbejderne det hidtil bedste kvartalsresultat, siden banken gik på fondsbørsen i 2011. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Danske Andelskassers Bank fik i årets første ni måneder et overskud før skat på 106,1 millioner kroner. Det hidtil bedste resultat i bankens historie. Klar med nye filial.

Hammershøj: At Danske Andelskasser Bank af mange kaldes bøndernes bank kan fortsat læses direkte i regnskabet for de første ni måneder. Danske Andelskassers Bank nedskrev ekstra 55 millioner kroner på nogle få enkelte landbrugskunder.

Set i det lys så er regnskabet for årets første ni måneder særdeles positivt og det hidtil bedste, siden andelskassen gik på fondsbørsen i 2011.

Overskuddet før skat er 106,1 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 44,95 procent eller 32,9 millioner kroner i forhold til samme periode i fjor, da overskuddet var 73 millioner kroner.

- Det har tidligere knebet med indtjeningen. Men der er rigtig godt gang i motoren. Så vi er rigtig godt tilfredse, siger administrerede direktør Jan Pedersen.

Som han med et glimt i øjet tilføjer, så har de i bestyrelsen diskuteret, om regnskabet er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Men om de store superlativer skal frem, vil han lige vente med.

- Den vigtigste dato på året er for os den 31. december, siger Jan Pedersen.

Annonce

Nøgletal

Danske Andelskassers Bank regnskab for de første ni måneder (2017) i mio. kr.Netto rente- og gebyrindtægter: 434 (422). Nedskrivninger på udlån: 6,4 (27,1). Resultat for skat: 101,6 (73,2). Udlån: 6.193 (6.337). Balance 10.943 (10.864). Egenkapital 1.155 (1.029)

Nationalbankdirektøren

Og med en historisk forankring i landbruget, så er Danske Andelskassers Bank fortsat sårbar, selvom landbruget nu "kun" udgør 21 procent af det samlede udlån. For få år siden var det 27 procent.

- Vi er nødt til at være forsigtige. For nogle steder ser det tungt ud, siger Jan Pedersen.

Men ikke så tungt som nationalbankdirektør Lars Rohde flere gange i efteråret har meldt ud. Nationalbankdirektøren finder, at hvert tredje landbrug bør lukke, hvorfor bankerne opfordres til at hensætte endnu flere penge til tab.

- Vi har sat de penge af, vi skal. Jeg synes, han toner lige nok voldsomt ud. Vi har reserver nok til lidt dårligere tider, siger Jan Pedersen.

Med tanke på, hvad Danske Andelskassers Bank har været igennem - har tabt over 1,5 milliarder kroner siden 2011, så siger det ikke så lidt.

Hvis der kommer endnu større krav om reserver, får det konsekvenser.

- Jo mere kapital i reserve, jo flere penge skal vi tjene, og de kommer fra kunderne, siger Jan Pedersen.

København

Danske Andelskassers Bank kan glæde sig over, at netto rente- og gebyrindtægterne er steget med 11,9 millioner kroner eller 2,82 procent til 433,4 millioner kroner.

Men andelskassen har fortsat problemer med at låne penge ud, hvilket ikke helt uvæsentlig for en bank. De samlede udlån er faldet med 143 millioner kroner eller 2,26 procent til 6,2 milliarder kroner.

Den udfordring tager andelskassen op med flere tiltag. Blandt andet har den netop flyttet og oprettet en ny afdeling i Esbjerg med 18 arbejdere. Og en helt ny afdeling er formentlig på vej.

- Vi ser på nogle områder uden for det traditionelle andelskasseland, siger Jan Pedersen.

Uden at nævne et bynavn er København, Odense og Aalborg et godt bud.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce