Annonce
Erhverv

Andelskassen går i rette med nationalbankdirektør: - Vi har reserver nok

Administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank Jan Pedersen præsterer sammen med medarbejderne det hidtil bedste kvartalsresultat, siden banken gik på fondsbørsen i 2011. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Danske Andelskassers Bank fik i årets første ni måneder et overskud før skat på 106,1 millioner kroner. Det hidtil bedste resultat i bankens historie. Klar med nye filial.

Hammershøj: At Danske Andelskasser Bank af mange kaldes bøndernes bank kan fortsat læses direkte i regnskabet for de første ni måneder. Danske Andelskassers Bank nedskrev ekstra 55 millioner kroner på nogle få enkelte landbrugskunder.

Set i det lys så er regnskabet for årets første ni måneder særdeles positivt og det hidtil bedste, siden andelskassen gik på fondsbørsen i 2011.

Overskuddet før skat er 106,1 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 44,95 procent eller 32,9 millioner kroner i forhold til samme periode i fjor, da overskuddet var 73 millioner kroner.

- Det har tidligere knebet med indtjeningen. Men der er rigtig godt gang i motoren. Så vi er rigtig godt tilfredse, siger administrerede direktør Jan Pedersen.

Som han med et glimt i øjet tilføjer, så har de i bestyrelsen diskuteret, om regnskabet er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende. Men om de store superlativer skal frem, vil han lige vente med.

- Den vigtigste dato på året er for os den 31. december, siger Jan Pedersen.

Annonce

Nøgletal

Danske Andelskassers Bank regnskab for de første ni måneder (2017) i mio. kr.Netto rente- og gebyrindtægter: 434 (422). Nedskrivninger på udlån: 6,4 (27,1). Resultat for skat: 101,6 (73,2). Udlån: 6.193 (6.337). Balance 10.943 (10.864). Egenkapital 1.155 (1.029)

Nationalbankdirektøren

Og med en historisk forankring i landbruget, så er Danske Andelskassers Bank fortsat sårbar, selvom landbruget nu "kun" udgør 21 procent af det samlede udlån. For få år siden var det 27 procent.

- Vi er nødt til at være forsigtige. For nogle steder ser det tungt ud, siger Jan Pedersen.

Men ikke så tungt som nationalbankdirektør Lars Rohde flere gange i efteråret har meldt ud. Nationalbankdirektøren finder, at hvert tredje landbrug bør lukke, hvorfor bankerne opfordres til at hensætte endnu flere penge til tab.

- Vi har sat de penge af, vi skal. Jeg synes, han toner lige nok voldsomt ud. Vi har reserver nok til lidt dårligere tider, siger Jan Pedersen.

Med tanke på, hvad Danske Andelskassers Bank har været igennem - har tabt over 1,5 milliarder kroner siden 2011, så siger det ikke så lidt.

Hvis der kommer endnu større krav om reserver, får det konsekvenser.

- Jo mere kapital i reserve, jo flere penge skal vi tjene, og de kommer fra kunderne, siger Jan Pedersen.

København

Danske Andelskassers Bank kan glæde sig over, at netto rente- og gebyrindtægterne er steget med 11,9 millioner kroner eller 2,82 procent til 433,4 millioner kroner.

Men andelskassen har fortsat problemer med at låne penge ud, hvilket ikke helt uvæsentlig for en bank. De samlede udlån er faldet med 143 millioner kroner eller 2,26 procent til 6,2 milliarder kroner.

Den udfordring tager andelskassen op med flere tiltag. Blandt andet har den netop flyttet og oprettet en ny afdeling i Esbjerg med 18 arbejdere. Og en helt ny afdeling er formentlig på vej.

- Vi ser på nogle områder uden for det traditionelle andelskasseland, siger Jan Pedersen.

Uden at nævne et bynavn er København, Odense og Aalborg et godt bud.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Det ligegyldige alternativ

De entrede dansk politik med kærlighed, dans og et dybfølt ønske om en anderledes måde at drive landet på. Alternativet stormede ind i Folketinget ved valget i 2015 og fik fem procent af stemmerne uden nogen anden dominerende slagplan end at gøre tingene på en alternativ måde. Leder Uffe Elbæk fandt det hele ganske "crazy", og på Nørrebro, hvor partiet fik næsten 18 procent af stemmerne og blev større end Socialdemokratiet, løftede man taget i ekstase og drømte om en ny verdensorden. I dag er festen slut. Et elendigt resultat til folketingsvalget i 2019 sendte partiet ned på tre procent af stemmerne, og man må konstatere, at partiet ingen varige aftryk har sat på dansk politik. Til trods for, at folketingsvalget i juni netop handlede om klima, der jo ellers er et af Alternativets mærkesager. Men dagsordenen er global og har ikke en snus med Alternativets indsats at gøre. Skulle man være i tvivl, kan man konsultere det såkaldte forståelsespapir, der er skrevet af regeringen Mette Frederiksen (S) og dens støttepartier Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Her er sat de mest ambitiøse - og måske også uopnåelige - klimamål i historien, men altså uden, at Alternativet har været involveret. Partiet, der om nogen snakkede klima og en ny samfundsindretning, har ikke sat det mindste fingeraftryk på den mest ambitiøse klimadagsorden nogensinde - stærkere bevis for parlamentarisk ligegyldighed findes næppe, og det er sigende, at man ikke har hørt et kvæk fra Alternativet, siden vælgerlussingen i juni. Partiet har i dets korte historie budt på utallige farverige indslag så som en ganske alternativ festkultur, alternativ medarbejderpleje, alternativ ansættelsespolitik i partiet, men alt sammen artigheder fra gemakkerne og ikke fra den politiske scene. Jovist, Alternativet har fået fjernet transseksuelle fra listen over psykisk syge og andre fornuftige ting, men det varige aftryk på dansk politik er det ikke blevet til, og bliver det heller næppe.

Annonce