Annonce
Varde

Andelskassen har fået sat prop i tab på dårlige kunder

Administrerende direktør i Danske Andelskassers Bank, Jan Pedersen, har grund til at smile. Kunderne er blevet langt bedre til at overholde forpligtelserne. PR-foto

Det har været en kæmpe sten i skoen for børsnoterede Danske Andelskassers Bank, at den har tabt store beløb på udlån. Med offentliggørelsen af 2018-regnskabet torsdag er den tendens vendt. Også i den grad.

Danske Andelskassers Bank har rod i andelsbevægelsen, altså i de små andelskasser, som blandt andet stod meget stærkt i Vestjylland. Banken har i dag hovedsæde i Hammershøj ved Viborg.

Nedskrivningerne er i 2018 blot på 7,9 millioner kroner, og det er et fald i forhold til året før på hele 81 procent. I 2017 blev der nemlig nedskrevet med 41,8 millioner kroner.

Administrende direktør Jan Pedersen vurderer, at det er de generelt bedre konjunkturer, der har minimeret bankens tab.

- Det er jo ikke til at få fat i en håndværker i Esbjerg eller Varde, siger han.

Danske Andelskassers Bank har også tabt mange penge på landbrugskunder, men her har banken været mere forsigtig, hvad angår udlån.

- Gode effektive landbrug kan låne. Men i det hele taget kan alle gode kunder jo låne, siger Jan Pedersen, der godt kunne tænke sig en større lånelyst blandt kunderne.

Annonce

Mere effektive medarbejdere i færre filialer

Der er rationaliseret i Danske Andelskassers Bank i de senere år, og for eksempel i et kerneområde som Varde Kommune lukkede afdelingerne i byer som Ølgod og Oksbøl for nogle år siden. Det er i dag afdelingen i Varde, der servicerer privatkunderne, der er dog et landbrugscenter i Nordenskov. Her ligger også supportafdelingen .Der er desuden en afdeling i Ribe og en ny filial på Bavnehøjvej i Esbjerg.

Til gengæld er medarbejderne blevet mere effektive i de færre filialer. Forretningsomfanget per medarbejder er steget med 7,4 procent i 2018.

Underskud i tidligere år tilbagefører penge

Med det lavere tab har banken også præsteret bedre end sidste år. Den har givet et overskud 105,7 millioner kroner før skat. Det er dog kun cirka fem millioner kroner bedre end resultatet i 2017.

At fremgangen ikke blev større, skyldes så især det fald, der har været i aktiekurserne i 2018. Banken har nemlig øget basisindtjeningen til 145,3 millioner kroner. Det er 4,6 procent bedre end i 2017.

Rente og gebyrindtægterne er også steget lidt - fra 569,9 millioner kroner til 576,4 millioner kroner.

Efter skat er overskuddet på 121,9 millioner kroner - det er flere penge end overskuddet før skat. Danske Andelskassers Bank har nemlig kunnet tilbageføre penge fra Skat på grund af underskud i tidligere år.

I 2018 havnede andelskassen på en trist top seks over usikre banker i Danmark, og ifølge Jan Pedersen er det endnu for tidligt at sige, om det tilfredsstillende resultat i 2018 får banken væk fra listen. Men et faktum er det, at et lån fra staten i forbindelse med bankpakke 2 blevbetalt tilbage i 2018.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce