Annonce
Erhverv

Andelskassen om gyldent håndtryk på 9,2 millioner kroner: Det er prisen på en topdirektør

Viceadministerende direkør Tomas Michael Jensen (tv.) ses her sammen med administrerende direktør Jan Pedersen fra Danske Andelskassers Bank. Førstnævnte fik et gyldent håndtryk på 9,2 millioner kroner, da han i september fratrådte sin stilling. PR-foto

Hammershøj: Selvom der er tilfredshed med regnskabet for de første ni måneder i Danske Andelskasser Bank med et overskud før skat på 106,1 millioner kroner, så skuer et enkelt tal i øjnene.

Det er 9,2 millioner kroner, som det har kostet Danske Andelskassers Bank, at viceadministrerende direktør Tomas Michael Jensen fratrådte sin stilling i september. Ifølge kvartalsregnskabet er der udgiftsført løn, pension, lønsumsafgift og goder på 9,2 millioner kroner svarende til de forventede omkostninger i 24 måneder.

Administrerende direktør Jan Pedersen, der i sin tid selv ansatte Tomas Michael Jensen, vedgår, at der er tale om mange penge.

- Vi er åbne overfor det. Det er et ganske stort beløb. Men det er prisen på en topdirektør, siger Jan Pedersen.

Det var bestyrelsen, som ønskede en slankere direktion, da Danske Andelskassers Bank de senere år er skrumpet voldsomt. Fra 64 afdelinger og over 600 medarbejdere i 2010 til nu 14 afdelinger og cirka 330 medarbejdere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce