Annonce
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Said El-Batran må fortsætte med at omskære i sin kones klinik i Aarhus, fastslår retten i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Det er på grund af en fejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at den udskældte omskæringslæge Said El-Batran må fortsætte med at foretage omskæringer, selvom den mener, han er farlig for patienterne. Det er anden gang, at styrelsen begår alvorlige fejl i sagen.

Det er på grund af endnu en brøler hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at skandalelægen Said El-Batran må fortsætte med at omskære drengebørn, selvom myndighederne vurderer, at han er til fare for patienternes sikkerhed.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i den endelige dom i sagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har anlagt sag mod Said El-Batran for at give ham livsvarigt forbud mod at omskære. Her fremgår det, at retten har afvist sagen, da Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge dommeren ikke har gjort sit forarbejde godt nok.

Retten vurderer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har givet Said El-Batran tilstrækkelig tid til at blive hørt i sagen, som loven foreskriver. Styrelsen stævnede Said El-Batran 19. oktober 2018, hvor den blot havde givet ham 17 dage til at komme med indsigelser. Og det er ikke tids nok, vurderer retten. Derudover blev der først afholdt et møde med Said, efter at styrelsen havde stævnet ham i sagen.

- Lovens intentioner om at sikre en grundig forberedelse af retssagen forud for sagsanlæg ved både at indhente en udtalelse fra Retslægerådet og høre Said El-Batran herom, er dermed ikke opfyldt, står der i afgørelsen, hvor retten derefter konkluderer:

- Da forudsætningerne for at anlægge sagen ikke var tilvejebragt ved sagens anlæg, afvises sagen.

Det er ikke første gang, at Styrelsen for Patientsikkerhed begår en fejl i sagen med Said El-Batran.

Avisen Danmark har tidligere afsløret, hvordan det var en fejl, at Said El-Batran siden februar har haft mulighed for at omskære drenge på sin kones klinik i Aarhus. En medarbejder i styrelsen meddelte Said El-Batran ved en fejl, at forbuddet var ophævet, selv om det skulle have været gældende helt indtil retssagen var afsluttet.

Annonce

Mange sager

Avisen Danmark har de seneste dage afsløret, hvordan Said El-Batran siden februar har arbejdet i sin kones klinik i Aarhus, hvor han ifølge eget udsagn har omskåret op mod 90 drenge. Det på trods af, at myndighederne ikke mener, at det er forsvarligt, at han foretager omskæringer.

I 2016 fik han to års forbud mod at omskære. Forinden afslørede et tilsyn på hans klinik i Aarhus dybt uhygejniske forhold. Blandt andet var der i klinikken et operationsleje, der blev brugt som spisebord, klistret gulv, ingen adgang til rindende vand, mangelfuld instruks om bl.a. hygiejne og bedøvelse, for gammel og forkert opbevaret medicin. Men en gedigen brøler i Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at han i slutningen af januar igen fik tilladelse til at omskære. Og siden 1. februar har han været ansat som assisterende læge på sin kones klinik i Aarhus. Og det har han nu rettens ord for, at han kan fortsætte med.

Siden 2006 har Said El-Batran været omdrejningspunkt i et hav af klagesager og indberetninger fra hele landet, og han har også fået kritik i en lang række sager. Både på grund af omskæringer, men også for mangelfuld behandling som kirurg på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, hvor han var ansat frem til 2011. Retten har ikke vurderet Said El-Batrans faglighed.

I kølvandet på avisen Danmarks afsløringer har sundhedsminister Magnus Heunicke krævet en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.

Læge vil mødes med minister

Said El-Batran fortæller til avisen Danmark, at han har skrevet til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg, da han vil fremlægge sin sag for politikerne. Han beskylder medierne og især avisen Danmark for at have løjet om hans mange skandalesager og avisen Danmark for at have forsøgt at påvirke rettens afgørelse med kritiske artikler.

- Jeg lover, at det hele kommer frem. Der kommer store plakater over hele Danmark, der siger, at "jeg vil have sandheden frem". Medierne lyver, siger han, inden han lægger røret på.

Det har ikke været muligt at få et interview med Styrelsen for Patientsikkerhed. I et skriftligt svarer til avisen Danmark skriver den dog, at styrelsen tager byrettens afgørelse til efterretning, og at styrelsen nu vil rådføre sig med Kammeradvokaten omkring en eventuel anke af sagen. Styrelsen skriver desuden, at den i samråd med Kammeradvokaten valgte at prøve retspraksis på området af med sagen mod Said El-Batran, da der ifølge styrelsen ikke var "fuld klarhed over, hvornår høringsprocessen formelt kunne anses for gennemført."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce