Annonce
Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Said El-Batran må fortsætte med at omskære i sin kones klinik i Aarhus, fastslår retten i Odense. Foto: Nils Svalebøg
Det er på grund af en fejl hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at den udskældte omskæringslæge Said El-Batran må fortsætte med at foretage omskæringer, selvom den mener, han er farlig for patienterne. Det er anden gang, at styrelsen begår alvorlige fejl i sagen.

Det er på grund af endnu en brøler hos Styrelsen for Patientsikkerhed, at skandalelægen Said El-Batran må fortsætte med at omskære drengebørn, selvom myndighederne vurderer, at han er til fare for patienternes sikkerhed.

Avisen Danmark har fået aktindsigt i den endelige dom i sagen, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed har anlagt sag mod Said El-Batran for at give ham livsvarigt forbud mod at omskære. Her fremgår det, at retten har afvist sagen, da Styrelsen for Patientsikkerhed ifølge dommeren ikke har gjort sit forarbejde godt nok.

Retten vurderer, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke har givet Said El-Batran tilstrækkelig tid til at blive hørt i sagen, som loven foreskriver. Styrelsen stævnede Said El-Batran 19. oktober 2018, hvor den blot havde givet ham 17 dage til at komme med indsigelser. Og det er ikke tids nok, vurderer retten. Derudover blev der først afholdt et møde med Said, efter at styrelsen havde stævnet ham i sagen.

- Lovens intentioner om at sikre en grundig forberedelse af retssagen forud for sagsanlæg ved både at indhente en udtalelse fra Retslægerådet og høre Said El-Batran herom, er dermed ikke opfyldt, står der i afgørelsen, hvor retten derefter konkluderer:

- Da forudsætningerne for at anlægge sagen ikke var tilvejebragt ved sagens anlæg, afvises sagen.

Det er ikke første gang, at Styrelsen for Patientsikkerhed begår en fejl i sagen med Said El-Batran.

Avisen Danmark har tidligere afsløret, hvordan det var en fejl, at Said El-Batran siden februar har haft mulighed for at omskære drenge på sin kones klinik i Aarhus. En medarbejder i styrelsen meddelte Said El-Batran ved en fejl, at forbuddet var ophævet, selv om det skulle have været gældende helt indtil retssagen var afsluttet.

Annonce

Mange sager

Avisen Danmark har de seneste dage afsløret, hvordan Said El-Batran siden februar har arbejdet i sin kones klinik i Aarhus, hvor han ifølge eget udsagn har omskåret op mod 90 drenge. Det på trods af, at myndighederne ikke mener, at det er forsvarligt, at han foretager omskæringer.

I 2016 fik han to års forbud mod at omskære. Forinden afslørede et tilsyn på hans klinik i Aarhus dybt uhygejniske forhold. Blandt andet var der i klinikken et operationsleje, der blev brugt som spisebord, klistret gulv, ingen adgang til rindende vand, mangelfuld instruks om bl.a. hygiejne og bedøvelse, for gammel og forkert opbevaret medicin. Men en gedigen brøler i Styrelsen for Patientsikkerhed har betydet, at han i slutningen af januar igen fik tilladelse til at omskære. Og siden 1. februar har han været ansat som assisterende læge på sin kones klinik i Aarhus. Og det har han nu rettens ord for, at han kan fortsætte med.

Siden 2006 har Said El-Batran været omdrejningspunkt i et hav af klagesager og indberetninger fra hele landet, og han har også fået kritik i en lang række sager. Både på grund af omskæringer, men også for mangelfuld behandling som kirurg på Sygehus Sønderjylland Aabenraa, hvor han var ansat frem til 2011. Retten har ikke vurderet Said El-Batrans faglighed.

I kølvandet på avisen Danmarks afsløringer har sundhedsminister Magnus Heunicke krævet en redegørelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed i sagen.

Læge vil mødes med minister

Said El-Batran fortæller til avisen Danmark, at han har skrevet til sundhedsministeren og folketingets sundhedsudvalg, da han vil fremlægge sin sag for politikerne. Han beskylder medierne og især avisen Danmark for at have løjet om hans mange skandalesager og avisen Danmark for at have forsøgt at påvirke rettens afgørelse med kritiske artikler.

- Jeg lover, at det hele kommer frem. Der kommer store plakater over hele Danmark, der siger, at "jeg vil have sandheden frem". Medierne lyver, siger han, inden han lægger røret på.

Det har ikke været muligt at få et interview med Styrelsen for Patientsikkerhed. I et skriftligt svarer til avisen Danmark skriver den dog, at styrelsen tager byrettens afgørelse til efterretning, og at styrelsen nu vil rådføre sig med Kammeradvokaten omkring en eventuel anke af sagen. Styrelsen skriver desuden, at den i samråd med Kammeradvokaten valgte at prøve retspraksis på området af med sagen mod Said El-Batran, da der ifølge styrelsen ikke var "fuld klarhed over, hvornår høringsprocessen formelt kunne anses for gennemført."

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Palle og de udstoppede fugle

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce