Annonce
Danmark

Anders Kühnau tager magtfuld formandspost fra Stephanie Lose

Anders Kühnau (S) og Stephanie Lose (V). Michael Drost-Hansen og Emil Helms/Ritzau Scanpix

Anders Kühnau (S) bliver med hjælp fra SF, Enhedslisten og De Radikale formand i regioners organisation.

Anders Kühnau (S), der er formand i Region Midtjylland, kommer i de næste fire år til at besidde den magtfulde formandspost i interesseorganisationen Danske Regioner.

Det oplyser han til Ritzau.

Han overtager dermed posten fra Stephanie Lose (V) fra Syddanmark, som har siddet på posten siden sidste regionalvalg i 2017.

Det er Radikale Venstre, som har afgjort formandsopgøret, efter at partiet har meddelt, at det peger på S-formanden. Dermed er der et flertal for ham.

Radikale Venstre var også tungen på vægtskålen i Danske Regioner efter det seneste valg i 2017.

Annonce

Her endte partiet med at gå uden om Socialdemokratiet, der ellers havde vundet fire ud af fem formandsposterne i regionerne, og udnævne Venstres Stephanie Lose fra Region Syddanmark til formand.

Grunden til, at De Radikale har fået det afgørende mandat, er, at både Venstre sammen med De Konservative - og Socialdemokratiet sammen med Enhedslisten og SF - ser ud til at kunne samle otte mandater.

Men det er lige præcis ikke nok til et flertal, som kræver ni mandater.

Ligesom ved det seneste valg har Radikale Venstre til gengæld fået én plads i interesseorganisationens bestyrelse, og de kan dermed afgøre formandsvalget.

Der i alt 17 medlemmer af bestyrelsen i Danske Regioner.

Radikale Venstre står til gengæld til at kunne beholde formandsposten i Danske Regioners sundhedsudvalg, oplyser partiet. En post, Karin Friis Bach også har haft de seneste fire år.

Anders Kühnau har i den seneste valgperiode været chefforhandler under forhandlingerne med sygeplejerskerne i forbindelse med sygeplejestrejken.

Han mener, at manglen på personale i sundhedsvæsenet er den største udfordring og vigtigste opgave for regionerne.

- Det er det. Uden tvivl. Det er det (personalemanglen, red.), der gør, at vi har udfordringer med at løse det store pres, som er på vores hospitaler.

- Men det er også, at vi får kigget på, hvordan vi får justeret opgaverne i forhold til det personale vi har, siger den nyvalgte formand til Ritzau.

Anders Kühnau var en af i alt tre socialdemokratiske formænd, som blev valgt i regionerne efter valget tirsdag.

Valget af Anders Kühnau stod dog ikke klart før onsdag morgen, hvor det var lykkedes S-formanden at samle 28 mandater bag sig.

Det skete med en aftale mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, De Konservative, SF, Kristendemokraterne, Psykiatri-Listen og Enhedslisten.

Det kræver 21 mandater for at få flertal i et regionsråd. Anders Kühnau kunne dermed genvælges.

Det var ellers umiddelbart, efter at valgresultatet for regionen kom, usikkert, hvem der ville kunne udnævne sig til regionsrådsformand de næste fire år.

Socialdemokratiet gik tilbage med 4,3 procentpoint.

De andre valgte S-formænd er Lars Gaardhøj i Region Hovedstaden og Heino Knudsen i Region Sjælland.

Imens har Socialdemokratiet tabt formandsposten i Region Nordjylland, hvor Ulla Astman (S) stopper efter 14 års i formandsstolen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Kræftsyge Tanja har skreget på hjælp til sin retarderede søn i årevis: 8-årige Victor slår sine klassekammerater og kan hverken alfabetet eller tegne en sol – alligevel sidder han i en helt normal skoleklasse

Sydjylland For abonnenter

Jeg skød en impala på min 14-års fødselsdag: Det kunne have været mig, der var endt som en sag hos kommunen

Aabenraa

Væltet borgmester har intet hastværk: Mulighederne er jo mange og eftervederlag sikrer økonomien

Billund

Medbragte knojern med kniv: Udlænding stoppet i lufthavnen

Dall: Derfor frygter de andre blå partier DF's næste formand

Erhverv For abonnenter

10.000 biler i døgnet er ikke til at stå for: Vil bygge tank, vaskehal og fastfoodrestaurant

Danmark

Lørdagens coronatal: Yderligere 25.034 coronatilfælde - antallet af indlagte falder

Billund

HK-formand er klar til konflikt: Vil bakke op om overenskomst for Ryanair-ansatte

Kolding For abonnenter

Børnefamilie er flyttet fra Frederiksberg og tilbage til Signes barndomshjem på landet: Nu skal de bo med alle bedsteforældre som nærmeste naboer

Redaktørens stol: Så meget tid må en kommune simpelthen ikke have

Aabenraa For abonnenter

Sådan får byrådsmedlemmer tingene til at hænge sammen: Nedsat tid, hurtige ben og køb af ekstra medarbejdertimer

Haderslev For abonnenter

Tre dybt kriminelle brødre venter på at blive sendt ud af landet

Esbjerg

Flere skoleelever har behov for særlig hjælp: Forældre føler sig svigtet - og kritiserer kommunen for at glemme børnene

Annonce