Annonce
Sport

Andersen lukker af og redder 24 forsøg i Toronto-comeback

Mike Ehrmann/Ritzau Scanpix
Efter et indledende bombardement af Toronto-målet lykkedes det Frederik Andersen at finde storspillet frem.
Annonce

Den danske ishockeymålmand Frederik Andersen bidrog med 24 redninger, da Toronto Maple Leafs natten til fredag dansk tid slog Florida Panthers 5-3 i den bedste nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

På 12 vilde første minutter nåede Andersen at blive passeret tre gange, mens Maple Leafs kom bagud 1-3.

Men herefter fandt han storspillet frem og lukkede helt af for skudforsøgene.

Da første periode var slut, stod den 3-3 efter to Maple Leafs-scoringer.

Derefter bød anden periode på stillingskrig, men med to scoringer i tredje periode sørgede Toronto for at hive sejren hjem.

Dermed hænger Toronto stadig i i den hårde kamp om en mulig playoffplads.

Kampen var den sjette fra start for den danske landsholdsmålmand, der dog ikke var eneste dansker i aktion i nattens NHL-kampe.

Således tørnede Lars Eller og Washington Capitals sammen med Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets.

Her vandt Jets og Ehlers 3-0, dog uden at den danske forward markerede sig med mål.

For Detroit Red Wings fik Frans Nielsen godt og vel 11 minutter på isen, da holdet fik en sand afklapsning på 1-7 mod Minnesota Wild.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Sønderjyske Fodbold

Første vintertransfer er på plads: SønderjyskE henter svensk forsvarsspiller

Annonce