Annonce
Sport

Andersson er tilbage efter 29 måneder: Alt blev sat i stå

Claus Bech/Ritzau Scanpix
En alvorlig skade satte Lasse Anderssons karriere på standby. Nu står han foran sit landsholdscomeback.

Der er sket meget på det danske håndboldlandshold siden den triste januardag i 2017, da holdet tog en tidlig afsked med VM i Frankrig efter et overraskende nederlag til Ungarn.

Landstræner Gudmundur Gudmundsson er blevet erstattet af Nikolaj Jacobsen, Danmark er regerende verdensmester, og alting ser lysere ud.

Men for Lasse Andersson har tiden nærmest været sat i stå. Nederlaget til Ungarn i Albertville er hans foreløbig sidste landskamp.

Kort efter kom han alvorligt til skade i en Champions League-kamp for Barcelona. Og først nu - 29 måneder senere - er han tilbage på landsholdet.

Han kan få comeback, når Danmark møder Ukraine i EM-kvalifikationen onsdag aften.

- Det har været nogle lange år, hvor det hele har været sat i stå. Og det har taget lang tid at kunne hvile i mig selv igen og være tilfreds med det, jeg laver, siger Lasse Andersson.

Diagnosen var en korsbåndsskade, og det tog i første omgang seks måneder, før han var tilbage på håndboldbanen.

Men i den tredje træning gik det galt igen. Samme skade, samme knæ. Syv måneder mere på sidelinjen.

- I perioder har det været svært at holde gejsten oppe. Motivationen har hele tiden været der, men humøret har været lidt op og ned, siger den 25-årige venstreback.

Det sværeste begyndte først, da de i alt 13 måneder med sur genoptræning var overstået, og han igen skulle gøre det, han er bedst til: spille håndbold.

- Da havde jeg nogle lidt naive forventninger til, hvad det var, der skulle ske. Fremskridtene kom ikke så hurtigt, som jeg havde håbet på. Selvfølgelig vidste jeg, at det ville tage lidt tid, men jeg troede, det ville gå meget hurtigere.

- Jeg følte, at jeg var der, men når jeg tænker tilbage på det, så var jeg der jo ikke. Først meget senere accepterede jeg, at det kom til at tage lang tid, siger Lasse Andersson.

Siden teenageårene har den godt byggede back med det ekstremt hårde skud været anset som en kommende stjerne i international håndbold.

I 2016 tog han det store skridt fra KIF Kolding København til FC Barcelona. Nu skulle han etablere sig i en af verdens største klubber.

Korsbåndsskaden var et hårdt slag, og frem for alt har det været en tålmodighedsprøve at vente på timingen og topniveauet efter mere end et år uden for banen.

- Jeg har nogle forventninger til mig selv, og når jeg så slet ikke indfrir dem, så er det noget af det sværeste.

- Det var først, da jeg formåede at lægge forventningerne lidt til side og kunne sige til mig selv, at det ville tage lang tid, at det begyndte at gå bedre.

- Jeg er blevet bedre til at tage det med ro. Når jeg gør alt, hvad jeg kan, så skal tingene nok komme i den sidste ende. Det har hjulpet mig, og i et stykke tid har jeg følt, at jeg er tilbage på mit gamle niveau, siger Lasse Andersson.

Han er med, når Danmark onsdag aften møder Ukraine i Kijev. Kampen begynder klokken 18.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce