Annonce
Aabenraa

Andet år i træk: Sønderjysk virksomhed laver overskud på 14 millioner kroner

Hamag A/S i Rødekro laver løsninger til komplette elanlæg, men det er stadig brændstofdelen, der bidrager mest til virksomhedens overskud. Pressefoto: OK

Står det til regeringen, kører endnu flere af os snart rundt i elbiler. Men der er stadig penge i konventionelle servicestationer og tankanlæg. Hamags overskud holder forrige års niveau.

Rødekro: - Det er på grund af et par store ordrer, vi har fået og leveret. Det er ikke noget, vi også forventer i indeværende regnskabsår.

Sådan sagde Søren Lynge Nielsen, der er direktør og medejer i Hamag A/S i Rødekro, som laver udstyr og teknologi til servicestationer og tankanlæg, da han for et år siden skulle forklare et ekstraordinært stort overskud.

Situationen er imidlertid, at virksomheden netop har præsenteret et 2017-2018-overskud, der næsten er identisk med det året før: Knap 14 millioner kroner efter skat.

- Det er vi da kun glade for og stolte over, og det kommer ikke af sig selv. En stor del af forklaringen er, at vi har arbejdet med nye områder og brancher og fået flere og større kunder ind i forretningen, siger Søren Lynge Nielsen.

Annonce

Det er vi da kun glade for og stolte over.

Søren Lynge Nielsen, direktør og medejer, Hamag A/S

Klar til el

Kerneforretningen for Hamag er stadig brændstofdelen, men det betyder ikke, at man ikke er parat, når danskerne formentlig i højere grad kommer til at udskifte benzin og diesel med el, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og regeringen har lagt op til.

- Vi er allerede både inde over cng (naturgas, red.), brint og el, og vi kigger på hele paletten. Vi laver i dag el-standere og komplette løsninger til el, så det er ikke en ny verden for os, understreger Søren Lynge Nielsen, som forventer, at der kommer løsninger med gas til tunge køretøjer.

De lidt uvisse fremtidsudsigter for benzin og diesel spiller også ind på forventningerne til resultatet for indeværende regnskabsår.

- Jeg håber, vi kan holde niveauet, men om det bliver lige så fint, kan vi godt tvivle på, fordi man, især når det gælder investeringer, ser meget på, hvad der kommer til at ske efter regeringens udmelding. Det fremmer ikke ligefrem investeringslysten, siger Søren Lynge Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Nu spidser det til i sag om tyske huskøbere i Danmark: Styrelse kan sende minister i samråd

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Det utilgivelige læk

Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden. Det nyder vi som borgere godt af, når vi eksempelvis kan betale i supermarkedet via en app, eller når vi skal i kontakt med offentlige myndigheder og ikke behøver af møde fysisk op. Tager man blot et smut syd for grænsen, vil man opdage et samfund, der virker tilbagestående i forhold til at høste fordelene af et digitaliseret samfund. Men udviklingen har også sine omkostninger. Eksempelvis kan det være svært for ældre at finde ud af selvangivelsen eller anden form for computerkontakt med myndighederne. Disse generationsudfordringer gøres der meget for at afbøde, men nogle omkostninger er af en karakter, så de er utilgivelige. En sådan er Sygehus Lillebælts læk, som netop er blevet kendt i offentligheden, af fortrolige oplysninger om godt en halv million patienter. Kort fortalt har blandt andet cpr-numre, navne og hjerteoplysninger i flere end fem år ligget tilgængelige for alle 26.000 ansatte i Region Syddanmark samt et ukendt antal samarbejdspartnere fra ind- og udland. Regionen og sygehuset er blevet kritiseret for lækket i en afgørelse fra Datatilsynet, men lægelig direktør på Sygehus Lillebælt Mads Koch Hansen har "ikke fantasi til at forestille sig", at nogle ansatte uberettiget skal have gjort brug af patienternes oplysninger. Det kræver nu ellers ingen livlig fantasi at forestille sig, at der blandt 26.000 ansatte samt samarbejdspartnere i ind- og udland skulle findes et enkelt broddent kar, hvis moral og syn på tavshedspligt er flosset. Selv om den i øvrigt afgående lægelige direktørs tillid til sine ansatte kan være sympatisk, er den grænsende til naiv. Desværre oplever vi af og til disse helt utilgivelig læk af personlige oplysninger fra offentlige myndigheder, og netop fordi digitaliseringen af samfundet ikke kan spoles tilbage, er der grund til på det kraftigste at indskærpe vigtigheden af, at have styr på den slags. Mister folk først tilliden til myndighederne, kan det være uopretteligt.

Sport

Forstå hvorfor verden græder: - Vi har mistet en rockstjerne i Kobe Bryant

Annonce