Annonce
Sønderborg

André deler gerne sin portvin og viden med andre

André Sørensen har i den grad udviklet sin smag for og interesse i portvin, siden han for syv år siden købte sin første flaske. Nu har han stiftet Sønderborg Portvinsklub.Foto: Timo Battefeld
André Sørensen købte sin første flaske portvin for syv år siden for at have noget andet med til en vinsmagning med vennerne. I dag er han vidende portvinsentusiast med hang til den portugisiske hedvin og vil dele med andre i nystiftede Sønderborg Portvinsklub.

Sønderborg: "Portvin eller sherry?". De fleste kender valgmuligheden, når desserten kommer efter suppen og stegen i det lokale forsamlingshus. Men valget er nu ikke helt så enkelt - og slet ikke, når man har forelsket sig i førstnævnte hedvinstype.

Det har André Sørensen, der i sit daglige virke som kvalitetsingeniør hos Danfoss i Gråsten ikke har så forfærdelig meget med den portugisiske vin at gøre. Men han ved til gengæld også, hvad der er af kvalitet i hedvinen fra området omkring Douro-floden i det nordlige Portugal.

Annonce

Portvin

Portvin - på portugisisk "Vinho do Porto" - fremstilles af druer fra et af verdens ældste vinområder omkring Douro-floden i det nordlige Portugal.

Grundportvinen er sød med 19-20 procent alkohol svarende til den danske afgiftsbetegnelse hedvin. Der produceres mindre hvid end rød portvin, og de findes som tør til meget sød.

Lagringen afgør typen af rød portvin med betegnelserne: "vintage", "LBV - late bottled vintage", "colheita", "ruby" eller "tawny". Farven angiver vinens type.

Portvinsinstituttet har afdelinger i Oporto og Lisboa, hvor al portvin skal prøvesmages og godkendes.

Læs mere på: portvin.dk

Du kan tilmelde dig portvinsmagningen 23. november i Sønderborg eller Sønderborg Portvinsklub på mailen: sonderborgportvinsklub@gmail.com. Her kan du også stille spørgsmål til André Sørensen.

Første flaske

- Jeg købte min første flaske portvin - en vintage årgang 1982 - for omkring syv år siden. Jeg ville gerne have noget lidt andet med til en vinsmagning hos nogle venner, forklarer 39-årige André Sørensen om det, der er blevet begyndelsen til en stor interesse for portvin i sine mange afskygninger.

- Det smagte jo bare pissegodt, lyder det dedikeret fra André ledsaget af et godt greb om en af de medbragte flasker.

- Jeg blev ret interesseret i, hvordan det bliver lavet og har af varianter, tilføjer han og har allerede fundet sin favorittype i den brunlige Tawny.

Men det er nu en gang sjovere at dele både vin og viden med ligesindede, så i foråret besluttede han sig for at stifte Sønderborg Portvinsklub. Endnu bor han med sin kone i Flensborg, men er på vej til Sønderborg, hvor han officielt indleder portvinklubben med en portvinsmagning 23. november et endnu ikke valgt sted i Sønderborg.

Dele viden og vin

- Der er plads til 30 og for alle. Klubarrangementerne vil vi nok holde på omkring 16, da det passer med en flaske. Nogle flasker er faktisk ikke så nemme at få flere af, forklarer André Sørensen og påpeger, at Danmark faktisk er et stort portvinsland med forholdsvis billige priser på portvin.

- Det koster et éngangsbeløb på 300 kr. at melde sig ind. For pengene køber vi glas og andet udstyr, og så betaler man ellers pr. arrangement, som jeg planlægger fire til seks af om året. Ud over at smage på vine, man normalt ikke ville købe selv, er det selvfølgelig også meningen, at vi skal dele viden med hinanden.

Selv tager han i dag rundt til flere af de store portvinsmesser herhjemme og bruger gerne op til et par tusinde kroner for en flaske.

- Men man får altså også rigtig meget for 300-400 kroner, tilføjer han.

Og når han til september næste år fylder 40 år skal fødselsdagen selvfølgelig fejres med 40 år gammel Tawny-portvin og vintage af samme alder.

Portvin findes i mange afskygninger - blandt andet også i hvid, som er let tilgængelig for begyndere i vintypen. Den er dog ikke klar, men mere over i det brunlige.Foto: Timo Battefeld
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce