Annonce
Sport

Andreas Damgaard forlader TM Tønder

Andreas Damgaard kom til TM Tønder med 2019/2020-sæsonens start, men en hovedskade i september kostede en lang pause for håndboldspilleren. Arkivfoto: TM Tønder
Andreas Damgaard kom til TM Tønder i denne sæson og fik en fin start, men har siden en hovedskade den 8. september været ude. Det har nu fået den 22-årige bagspiller til at søge hjemover.

TØNDER: TM Tønders Andreas Damgaard skal så småt i gang med at finde ud af, hvad der skal ske efter nytår. Den 22-årige bagspiller kom til TM Tønder ved denne sæsons begyndelse fra ligaklubben Lemvig/Thyborøn, men en hovedskade i TM Tønders kamp mod HC Midtjylland den 8. september, har holdt ham ude af truppen siden.

Skaden er også grunden til, at Andreas Damgaard har ønsket at ophæve sin aftale med TM Tønder.

- Det er primært på grund af skaden. Jeg har døjet med det siden, og det har været svært at danne nye relationer, når man ikke er en del af træningen og så videre. Jeg vil gerne tættere på familie og venner, så derfor denne beslutning, forklarer han.

TM Tønders direktør, Kim Wittenkamp, forklarer, at holdet ikke ville stå i vejen for Andreas Damgaards ønske.

- Der ligger ikke andet bag beslutningen, end at Andreas slog hovedet i kampen tilbage i september. Det er jo klart, at hvis man er afskåret fra holdet, fordi man ikke kan træne, så er det svært at falde på plads på et nyt hold. Han fik lyst til at gøre noget andet, og det vil vi ikke stå i vejen for. Han er en dygtig spiller, og vi havde jo kontrakt for en sæson mere, men nu endte det sådan her, forklarer han.

De to parter har ophævet aftalen per 31. december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce