Annonce
Livsstil

Anette Harbech Olesen: Sund jul for alle

Julen er hjerternes og madens fest. En dejlig tid fyldt med hygge, hvor vi mødes om bordets glæder med familie og venner. Julen er derfor også en tid, hvor vi fristes af blandt andet æbleskiver, konfekt og kager i lange baner.

Jul eller ej, så har vi faktisk noget, der ligner verdensrekord i slikspisning her i Danmark, ligesom vi generelt indtager meget sukker, både synligt, skjult og flydende. Derfor kan du i det følgende hente inspiration til julekonfekt i delikate, men sundere versioner og med mindre tilsat sukker.

Et højt indtag af sukker kan have stor indvirkning på din kropskemi og på dit humør. Sukker gør dig ofte lidt høj, opstemt og energifyldt. For en stund i hvert tilfælde, for det går lynhurtigt over igen, og så får du lyst til endnu et kick sukker.

En amerikansk matematiker fandt for flere år siden ud af, at hvis vi indtager en vis portion sukker og fedt samtidig, kan det fremkalde et lille saligt kick af lykke i hjernen.

Han kaldte fænomenet The Bliss Point.

Mange fødevarer er i dag tilsat såvel sukker som fedt - også fødevarer, som du ikke regner med indeholder disse ingredienser. Det er ikke sundt, og jagten på følelsen af lyksaglighed er en af årsagerne til, at vi ofte tiltrækkes af fødevarer, der indeholder denne kombination.

Derfor kan jeg varmt anbefale dig at læse varedeklarationerne nøje, før du køber, eller endnu bedre, selv tilberede julens konfekt og småkager og prioritere de allerbedste råvarer. Du kan let lave den lækreste konfekt med et minimum af tilsat sukker samt bage de skønneste julesmåkager med ægte vanilje og rigtig kanel.

For det har betydning, det, vi putter i munden, og det kan efter min mening være en både god og hyggelig sundhedsinvestering selv at tilberede julens lækkerier af ægte og gode råvarer og gå i en stor bue uden om de mange lokkende slik- og konfektprodukter i glitrende emballager.

Prøv eksempelvis disse trøffelkugler med gulerod.

De skønne julemuffins med tranebær vil også vække lykke, og de er kun sødet med ganske lidt honning.

Jeg håber, at de må bringe glæde og bidrage til en hyggelig og måske sundere jul for dig og dine.

Glædelig jul.

Annonce

Om sukker

De fleste af os kan godt lide smagen af sukker.

Åbner vi en pose slik, har vi det også ofte sådan, at det ene stykke tager det andet. Vi har svært ved at begrænse os til kun et stykke.

Det skyldes, at sukker og sødt påvirker centret for nydelse i hjernen, og så udskilles hormonet dopamin. Det skaber en følelse af tilfredshed og får os til at ønske os endnu mere af samme slags.

Det er en af grundene til, at det kan være så svært at lade være med at spise hele posen. Det kan være en god idé at være opmærksom på dette, for et højt indtag af sukker er ikke sundt for nogen.

Trøffelkugler med gulerod

Trøffelkugler med gulerod er sund konfekt, og de er både velsmagende, sunde og lette at tilberede.

Ingredienser til 15 stk:

1 stor gulerod, fintreven, 150 g

Skallen af 1 citron

Saft af en 1/2 citron

8-10 Medjoul-dadler uden sten

100 g havregryn

3 ½ spsk. jomfrukokosolie

½ tsk. mortede kardemommefrø

Eventuelt lidt vand til at samle med

Kanel til at trille dem i

Blend samtlige ingredienser undtagen kanelen, juster konsistensen med lidt vand og tril massen til små kugler, der derefter rulles eller trilles i kanel. Opbevares på køl.

Se flere opskrifter på www.madforlivet.com

Julemuffins med tranebær

Julemuffins med tranebær er lette at bage, smager godt, og så er de glutenfri og mælkefri og kun tilsat et minimum af sukker i form af honning. Kombinationen af tørrede og friske tranebær giver muffinsene friskhed, og de er både sunde og velsmagende.

Ingredienser til 6 stk:

140 g mandelmel (blendede mandler)

2 spsk. kokosmel

½ tsk. bagepulver

½ tsk. uraffineret salt

1 spsk. Sri Lanka-kanel

1 tsk. vaniljepulver

1-2 spsk. honning

2 æg

1 spsk. jomfrukokosolie

2 spsk. tørrede tranebær

100 g tranebær, friske eller frosne (kan erstattes af blåbær)FremgangsmådeBlend mandlerne til mel og rør samtlige ingredienser, undtagen bærrene, grundigt sammen. Vend forsigtigt bærrene i og fordel dejen i muffinforme. Bag ved 180 grader i 30 minutter.

Du kan dekorere muffinsene med lidt cashewnøddetopping eller glasur, men de er også fine, bare som de er.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Regeringen gør for lidt ved giftgrunde

Et forbavsende bredt flertal af partierne i Folketinget kunne i december blive enige om ét af de største politiske eksperimenter i nyere tid. Det var, da de indgik aftalen om klimaloven med dens mål om 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030 i forhold til niveauet i 1990. Prisen er endnu uvis, men den kan blive tårnhøj. Til gengæld er det sikkert, at det ikke vil kunne mærkes på det globale klima, om målet bliver nået eller ej. Dertil er den danske udledning af klimagasser for beskeden. Til sammenligning er det lige så forbavsende, at der i finansloven ikke kunne skaffes flertal for at finde flere penge til oprensning af de ti største giftforureninger i Danmark. Her er den mulige pris kendt. Den bliver på op imod fire milliarder kroner. Og effekten af en oprydning vil være mærkbar for både natur og de mennesker, der bor ved de giftramte områder. Her kunne nogle af de penge, vi som samfund risikerer at skulle brænde af på at nå klimamålet i 2030, gøre gavn. Det er regionernes opgave at stå for oprydningen på giftgrundene, men de har slet ikke penge nok til at løse opgaven. Derfor skal der mange flere penge til fra staten, hvis giften skal væk fra blandt andet Kærgård Plantage, Grindsted og Himmark Strand på Als. De tre steder er alle blandt landets ti største forureninger. Desværre lader miljøminister Lea Wermelin (S) ansvaret forblive hos regionerne. Hun har meddelt dem, at de må komme med en samlet plan, og så må de se, hvad de kan få ud af deres årlige økonomiforhandlinger med staten. Det er meget uambitiøst af en regering, som ellers har meget høje ambitioner på naturens vegne. I stedet er der brug for en bred politisk aftale i Folketinget, som fastlægger et mål for, hvornår de såkaldte generationsforureninger skal være fjernet. Med tilhørende finansiering. Den nuværende situation med dens uvished for de giftramte områders fremtid er helt uacceptabel.

Danmark For abonnenter

Liste med banditter i habitter vokser til nye højder: - Flere handler groft uforsvarligt, end nogen havde forestillet sig

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];