Annonce
Aabenraa

Anfører er tabt for SønderjyskE

Helena Løjborg vender ikke tilbage til SønderjyskE, når hun er klar til at genoptage karrieren efter sin graviditet. Sammen med kæresten Rasmus Boysen begynder hun et nyt kapitel i Norge. Arkivfoto: Ole Nielsen
SønderjyskE-anfører Helena Løjborg forlænger ikke sin kontrakt med SønderjyskE. Den vordende mor skal til Norge.
Annonce

Aabenraa: Helena Løjborg var en af de bærende kræfter hos SønderjyskE's håndboldkvinder, inden hun for et år siden ødelagde sin ene akillessene.

Men selv om foden nu har det fint, så er den højgravide anfører tabt for sønderjyderne.

- Ja, jeg er jo ligesom nødt til at tage med, sagde hun med et smil forud for lørdagens kamp mod Gudme, hvor hun kom så elegant ind i hallen, som man nu gør, når man har termin om en uge.

Med sig havde hun kæresten, Rasmus Boysen, og det er hans skyld, Løjborg ikke trækker i lyseblåt igen - i hvert fald ikke foreløbig.

Den 26-årige Ribe-Esbjerg-spiller har nemlig netop skrevet en toårig kontrakt med de norske mestre fra Elverum, så til juli rejser den lille familie nordpå.

Annonce

Skal finde en klub

- Vi skal selvfølgelig være sammen, når vi nu bliver tre, sagde Helena Løjborg, der har planer om at genoptage karrieren, når hun sammen med Rasmus og deres nyfødte datter er kommet på plads i Elverum.

- Det var tid til at prøve noget nyt for os begge to, så jeg skal i gang med at finde ud af, hvor jeg kan komme til at spille, for Elverum har ikke noget damehold, forklarede stregspilleren, der var godt i gang med genoptræningen, da hun blev gravid, så hun håber på, foden ikke gør knuder, når hun skal i gang igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Sønnen ramt af covid-19: Byrådsmedlem rasende over udelukkelse fra byrådsmøde

Vejen

Frisør låner for at overleve: Har endnu ikke fået penge fra hjælpepakker

Sønderborg For abonnenter

Mor dybt frustreret over fortsat nedlukning af skoler: - Min dreng har intet at se frem til

Vejen

Helle har mistet 90 procent af omsætningen under nedlukningen: - Jeg har haft ondt i maven over det her længe

Annonce