Annonce
Sønderjyske Fodbold

Anfører Kanstrup roser sin egen målmand og en modstander

Pierre Kanstrup følte efter kampen mod OB, at det var den anden succesoplevelse i denne uge. Han håber, SønderjyskE kan tage den succes med til Lyngby.

JV i Odense: Særligt i et forsvar ved man, hvor stor pris man skal sætte på en stærk målmand. Sådan en havde SønderjyskE søndag, en stærk målmand altså, og det blev bemærket af dagens anfører, Pierre Kanstrup.

- Jeg synes, at Lawrence (Thomas, red.) skal roses. De er fandeme vigtige, de redninger han hiver frem. De har nogle store trusler, og dem afmonterer han bare, bemærkede han efter 1-1-kampen mod OB.

Han følte, at hans forsvar i det store og hele havde ok fat i OB. På nær da Kadrii scorede efter fem minutter på en vild helflugter.

Annonce

- Jeg synes ikke, at OB kommer frem til det store. Men man på bare give kæmpe cadeau til Kadrii for at sparke den ind, sagde Kanstrup.

SønderjyskE måtte spille en mand i undertal i 40 minutter og endte med at vinde den periode.

- Vi var i overlevelses-modus. For alt i verden skulle de bare ikke score.

Det er tydeligt, at I stod med den bedste følelse, da der blev fløjtet af. Hvorfor det?

- Vi har haft to kampe med succesoplevelser, og dem havde vi brug for. Jeg håber, at vi kan tage den succes med til Lyngby.

SønderjyskE's anfører er med på, at det ikke bliver nogen nem kamp - Lyngby slog AC Horsens 3-1, mens OB og SønderjyskE mødtes.

- Vi har set, hvor ondt Lyngby kan gøre på os. Men vi ved også, at vi mand for mand er bedre, når vi er der.

Fem røde kort.

Det er for mange. Vi sætter os selv i nogle situationer, hvor det er 50/50.

Udvisningen

Glen Riddersholm glædede sig over, at hans hold kom ud med et resultat, selvom det kom bagud igen.

- Når man kigger på, at vi er startet med to 2-3-nederlag og kommer bagud igen, så har vi oddsene imod os. Vi skulle grave dybt, men vi fandt ressourcerne, sagde SønderjyskE-træneren.

SønderjyskE's Pierre Kanstrup måtte anerkende Bashkim Kadrii for et forrygende mål. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- OB kunne ikke tage vare på deres føring, men vi forsømte også at spille vores chancer store nok.

Philipp Schmiedl forlod banen efter 54 minutter, og det får han næppe ros for.

- Begge gule kort kan dømmes. Man skal ikke sætte sig selv i den situation, bemærkede Riddersholm.

- Vi har desværre en evne til ofte at spille 10 mod 11. Det har vi gjort i måske 20 procent af vores kampe. Det er noget, vi taler om, men det er svært at gøre noget ved. For vi er også nødt til at være til stede fysisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce