Annonce
Sport

Anfører modsatte sig landstræneres taktik: Vi var usikre

Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det usikre danske overtalsspil skabte uenighed op til VM-kampen mod Serbien.

Anfører Stine Jørgensen og landstræner Klavs Bruun Jørgensen var uenige om kvindelandsholdets taktik i overtalsspil i timerne op til den vigtige VM-kamp mod Serbien onsdag formiddag.

I et forsøg på at løse problemerne med et ineffektivt overtal ville landstræneren erstatte målmanden med en markspiller, så Danmark spillede syv mod fem i angrebet.

Men Stine Jørgensen satte foden ned. Det ville være for risikabelt, mente hun.

- Vi følte os usikre med én mand i overtal. Hvis vi skulle være to mand i overtal og så lavede en fejl - og det er jo det, vi gør - så kan jeg ikke forestille mig, at det ville gøre det mere sikkert, siger Stine Jørgensen.

Hun erkender, at overtalsspillet igen haltede i kampen mod serberne, som endte 26-26.

- Vi gik ikke nok på mål og skabte ikke de chancer, vi ville. Mulighederne var der, men vi var ikke dygtige nok til at finde dem.

- Jeg tror, at der er en usikkerhed, der lige så stille har sneget sig ind. Vi startede med at spille fint overtalsspil i begyndelsen af turneringen, siger Stine Jørgensen.

Det uafgjorte resultat var lige akkurat ikke nok for Danmark, der skulle vinde for at holde liv i muligheden for at komme til OL næste år.

Nu må denne generation af spillere erkende, at den olympiske drøm er knust for anden gang i træk.

- Jeg er ked af det og enormt skuffet. OL er en kæmpe drøm. Havde der bare været et OL, vi kunne kvalificere os til næste år. Men der går fire år til, siger Stine Jørgensen.

Hun kan nu rejse hjem efter et VM, hvor hun trods sin status af anfører har tilbragt meget tid på udskiftningsbænken.

Den 29-årige bagspiller har ikke haft den samme bærende rolle som tidligere.

- Det er suverænt Klavs, der bestemmer, hvem der spiller, og det har jeg fuld tiltro til. Jeg vil bare holdet det bedste. Selvfølgelig vil jeg gerne bidrage, men så må jeg bidrage med det, jeg kan og give noget gejst, siger hun.

Om hun får endnu en chance for at kvalificere sig til OL om fire år, er selvsagt umuligt at sige allerede nu.

- Nej, lige nu prøver jeg at se et par timer frem, og se hvordan vi skal komme hjem, siger Stine Jørgensen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Esbjerg

Narkoman filmede sadistisk vold og voldtægt: Da han blev afsløret, forsøgte han at hænge sig, men endte som dybt hjerneskadet

Annonce