Annonce
forside

Angående butiksdød i Kolding midtby

Læserbrev: Nytter det noget at undersøge årsagen?

Måske det hjælper mere, at se indad, ikke hos kommunen, men hos butikkerne i Kolding midtby.

Prøv at tage turen rundt i gågaderne, se hvad der reklameres med og se på sproget, næsten al reklame er på engelsk nu om dage, prøv at besøge butikkerne for at opleve kundeservice eller mangel på samme.

Først skal jeg understrege, at jeg ikke har noget imod unge mennesker i butikkerne, men indehaverne af disse butikker har glemt at lære de unge mennesker, hvordan man opfører sig/behandler kunder. Med det ønsker jeg at sige til Koldings butikker, at hvis ikke Amazon skal overtage al handel, må butikkerne oppe sig, gøre som før, at sige til kunden, det du ønsker, har vi ikke på lager, men vi skaffer det gerne, samt at indse at kunden er betingelsen for at en butik overlever.

Noget andet er, at med næsten fuld beskæftigelse, er det indlysende, at hverken midtbyens eller storcentrets butikker kan forvente, at kunder kan komme i butikkerne mellem kl. 10.00 og 17.00, prøv at se på åbningstider.

Jeg tilhører en gruppe danskere, som udgør omtrent 30 % af befolkningen i Danmark, pensionister og "voksne" borgere. Man kan stort set ikke finde en tøjbutik, som fører noget, der passer til voksne mennesker.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];