Annonce
Udland

Angela Merkels afløserfelt reduceret til to fra tre

Anden valgrunde er et valg mellem Annegret Kramp-Karrenbauer og Friedrich Merz.

Tysklands CDU holder på en partikongres i Hamburg en anden valgrunde for at vælge en afløser for Angela Merkel som partileder.

Anden valgrunde er et valg mellem Annegret Kramp-Karrenbauer og Friedrich Merz. Ingen af de i alt tre kandidater fik et absolut flertal på 501 stemmer i første runde.

Der er 1001 delegerede på partikongressen i Hamburgs Messecenter.

I første valgrunde fik Kramp-Karrenbauer 450 stemmer, Merz fik 392 og Jens Spahn fik 157.

Merkel tog tidligere imod et langt stående bifald fra 1001 delegerede, hvoraf en del var stærkt bevægede og holdt bannere med takkeord som "Tak chef" op foran sig.

I sin afskedstale som partileder på partikongressen i Hamburg sagde Merkel, at CDU havde vundet fire nationale valg i Tyskland under hendes ledelse ved at stå fast på partiets grundliggende principper.

Annegret Kramp-Karrenbauer, som har været under Merkels vinger, anses for at være garant for en fortsættelse af Merkels linje.

Friedrich Merz er en af Merkels rivaler. Han er modstander af hendes linje på flere områder - blandt andet når det gælder garantien for asyl til alle politisk forfulgte.

Den 64-årige Merkel meddelte i oktober, at hun ville træde tilbage som partiformand, men at hun ville forblive på posten som regeringschef.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener om Radio24syv: Man kan både vinde og tabe udbud

Når det offentlige sender opgaver i udbud, ligger det i sagens natur, at man som byder både kan vinde og tabe. Og det er også naturligt, at når en udbudsperiode udløber, risikerer det firma, der hidtil har løst opgaven, at tabe kampen om et nyt udbud. Men de selvfølgeligheder anfægter ikke de mange tilhængere af Radio24syv, der er dybt skuffede og vrede over, at radiokanalen ikke kan fortsætte efter denne måneds udgang. Lukningen af Radio24syv bliver af kritikere set som politikeres bevidste forsøg på at stoppe en kanal, der har lavet magtkritiske nyheder og satire. Dette blev også af disse kritikere set som årsagen til, at det daværende borgerlige flertal besluttede, at det nye udbud af Radio24syvs sendetilladelse skulle føre til en radiostation med hovedsæde i provinsen. Radio24syvs ejere ønskede på de forudsætninger ikke at søge. Det vakte så stor kritik, at et politisk flertal reagerede med at beslutte et udbud af en internetbaseret DAB-kanal, som ville give Radio24syv en chance for at fortsætte. Men i et udbud hverken kan eller skal politikerne bestemme hvem, der skal løse opgaven. Det har det politisk uafhængige radio og tv-nævn under Kulturministeriet haft til opgave at afgøre. Nævnet valgte så tirsdag eftermiddag, at Radio24syv ikke får den opgave. Det var et chok for mange medarbejdere og lyttere af en station, der i løbet af otte år har revolutioneret taleradio i Danmark. Tak for det. Men det er forkert, at politikerne har lukket Radio24syv. Stationen har tabt til konkurrenten Radio Loud, som af Radio og tv-nævnet er vurderet til på en række opstillede kriterier at have indgivet det bedste bud. På FM-båndet er Radio4 med hovedsæde i Aarhus klar til fra 1. november at blive afløseren for Radio24syv. Radio4 er ejet af en række lokale og regionale medier, herunder Jysk Fynske Medier, hvis største dagblad er JydskeVestkysten. Også Radio4 må risikere at kunne tabe et eventuelt nyt udbud, når den nuværende sendetilladelse udløber om otte år. For den slags udbud kan man både vinde og tabe.

Vejen

Landmand opgiver strid om Skovgårdsvej: - Min retsbevidsthed er krænket

Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Annonce