Annonce
Indland

Angreb på syrisk base kaldes terror af anklagere i byret

Dommere i Københavns Byret vil ikke tillade anklagere at vise video med halshugninger i Syrien.

Et angreb på en syrisk flybase nær Raqqa for fem år siden var ikke bare endnu en blodig kamphandling i den langvarige krig. Angrebet indgår også i en aktuel straffesag om terrorisme i Danmark.

Da flere syriske soldater 8. august 2014 blev dræbt ved basen Ain Issa, var der tale om et terrorangreb ifølge dansk lov.

Dét er i hvert fald påstanden fra to anklagere mandag i Københavns Byret i en sag om levering af droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat.

Og anklagerne gør mandag en del ud at forklare, hvordan et angreb på diktator Bashar Al-Assads soldater i Syrien kan være en terrorhandling.

To af de tre tiltalte mænd anklages for at have medvirket til angrebet. De skal have indkøbt Go Pro-kameraer i firmaet ActionVideo i København, hvorefter kameraerne blev monteret på droner og brugt af IS til den forudgående rekognoscering.

Senioranklager Kristian Kirk siger til nævninger og dommere, at det også kan være terror, når handlinger går ud på at destabilisere en diktaturstat.

- Det her er ikke kun et angreb på en militærbase, siger han.

- Det var også et angreb på hele området omkring basen - herunder civilbefolkningen i området, som modvilligt kunne blive underlagt Islamisk Stat, siger Kristian Kirk.

En af forsvarerne svarer, at anklagerne er gået galt i byen rent juridisk. Terrorparagraffer skal ikke bruges på handlinger i forbindelse med en væbnet konflikt, understreger advokat Gert Dyrn.

- Der findes et andet regelsæt om den humanitære folkeret og om krigsforbrydelser, som eventuelt ville kunne finde anvendelse, siger han.

Anklagerne hævder, at droner med de kameraer, som var indkøbt i Danmark, fire gange fløj ind over basen. Videoer om flyvningerne i klar sol findes på et usb-stik, som blev fundet i en af de tiltaltes pung. De vises mandag på skærmene i byrettens retslokale.

De mener også, at én af optagelserne indgår i en propagandavideo, som Islamisk Stat offentliggjorde om angrebet på basen Ain Issa. I videoen indgår blandt andet halshugning af en syrisk soldat og likvideringer af flere andre.

- Den vil vi ikke vise for underholdningens skyld, siger senioranklager Sidsel Klixbüll. Hun mener, det er "centralt" for bevisførelsen at afspille filmen.

Men forsvarerne protesterer. Således mener advokat Michael Juul Eriksen, at billederne kan påvirke nævningerne følelsesmæssigt.

- At se folk blive henrettet og få skåret hovedet af, bidrager ikke til sagen og kan føre sagen på vildspor, siger han.

Dommerne følger forsvarerne. Byretten skal ikke se halshugninger og andre grusomheder.

Sagen fortsætter over en række retsmøder i september, oktober og november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Team Esbjerg

Dagens gode nyhed: Esbjergs håndbolddronnning laver ny aftale - derfor forlænger Estavana Polman

Annonce