Annonce
Indland

Angreb på syrisk base kaldes terror af anklagere i byret

Dommere i Københavns Byret vil ikke tillade anklagere at vise video med halshugninger i Syrien.

Et angreb på en syrisk flybase nær Raqqa for fem år siden var ikke bare endnu en blodig kamphandling i den langvarige krig. Angrebet indgår også i en aktuel straffesag om terrorisme i Danmark.

Da flere syriske soldater 8. august 2014 blev dræbt ved basen Ain Issa, var der tale om et terrorangreb ifølge dansk lov.

Dét er i hvert fald påstanden fra to anklagere mandag i Københavns Byret i en sag om levering af droner, kameraer og andet udstyr til Islamisk Stat.

Og anklagerne gør mandag en del ud at forklare, hvordan et angreb på diktator Bashar Al-Assads soldater i Syrien kan være en terrorhandling.

To af de tre tiltalte mænd anklages for at have medvirket til angrebet. De skal have indkøbt Go Pro-kameraer i firmaet ActionVideo i København, hvorefter kameraerne blev monteret på droner og brugt af IS til den forudgående rekognoscering.

Senioranklager Kristian Kirk siger til nævninger og dommere, at det også kan være terror, når handlinger går ud på at destabilisere en diktaturstat.

- Det her er ikke kun et angreb på en militærbase, siger han.

- Det var også et angreb på hele området omkring basen - herunder civilbefolkningen i området, som modvilligt kunne blive underlagt Islamisk Stat, siger Kristian Kirk.

En af forsvarerne svarer, at anklagerne er gået galt i byen rent juridisk. Terrorparagraffer skal ikke bruges på handlinger i forbindelse med en væbnet konflikt, understreger advokat Gert Dyrn.

- Der findes et andet regelsæt om den humanitære folkeret og om krigsforbrydelser, som eventuelt ville kunne finde anvendelse, siger han.

Anklagerne hævder, at droner med de kameraer, som var indkøbt i Danmark, fire gange fløj ind over basen. Videoer om flyvningerne i klar sol findes på et usb-stik, som blev fundet i en af de tiltaltes pung. De vises mandag på skærmene i byrettens retslokale.

De mener også, at én af optagelserne indgår i en propagandavideo, som Islamisk Stat offentliggjorde om angrebet på basen Ain Issa. I videoen indgår blandt andet halshugning af en syrisk soldat og likvideringer af flere andre.

- Den vil vi ikke vise for underholdningens skyld, siger senioranklager Sidsel Klixbüll. Hun mener, det er "centralt" for bevisførelsen at afspille filmen.

Men forsvarerne protesterer. Således mener advokat Michael Juul Eriksen, at billederne kan påvirke nævningerne følelsesmæssigt.

- At se folk blive henrettet og få skåret hovedet af, bidrager ikke til sagen og kan føre sagen på vildspor, siger han.

Dommerne følger forsvarerne. Byretten skal ikke se halshugninger og andre grusomheder.

Sagen fortsætter over en række retsmøder i september, oktober og november.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce