Annonce
Tønder

Anholdt i Tønder: Historien om børnene under krigen

Tønder Kulturskoles dramahold havde været i gemmerne i Tønders lokalarkiv for at finde historier fra Anden Verdenskrig, som de kunne skrive et teaterstykke på baggrund af. Foto: Ludvig Dittmann
Dramaeleverne fra Tønder Kulturskole havde stykket en teaterforestilling om livet i Tønder under Anden Verdenskrig sammen. De autentiske historier, der blev brugt, ligger 75 år tilbage, havde de været i lokalarkiverne for at finde. Det var hændelser, der gjorde indtryk på dem.

Løgumkloster: - Mellem klokken otte om aftenen og seks om morgenen må I ikke bevæge jer uden for en dør. Ellers vil jeres hoveder rulle. Forstår I det?, lød det fra den tyske soldat med det røde nazi-hagekorsbånd bundet rundt om armen.

Sådan var virkeligheden for danskerne, herunder tøndringerne, da de var besat af tyskerne under anden verdenskrig, hvor der blandt andet var et strengt udgangsforbud.

Heldigvis var den tyske soldat her blot en rolle, spillet af 12-årige Lilja Trier Konzack, der sammen med syv andre piger fra Tønder Kulturhus opførte forestillingen "Da krigen kom til Tønder" lørdag eftermiddag i Den Gamle Biograf i Løgumkloster.

Eleverne i fjerde til syvende klasse på dramaholdet havde selv været i gemmerne i Tønders lokalarkiv for at finde historierne til teaterstykket, som de også selv havde instrueret.

Annonce
- Min reaktion var, hvordan tyskerne kunne finde på at tage børn til fange.

13-årige Lilja Trier Konzack om hvordan det var at leve i Tønder under Anden Verdenskrig

De anholdte piger

En af historierne, de fandt, var, da skolebørn på deres egen alder i 1945 blev anholdt af tyskerne soldater i Østergade i Tønder. Tyskerne troede, at børnene havde peget fingre af den tyske værnemagt. Mere skulle der altså ikke til, før de blev taget med. Det var en historie, der gjorde indtryk på pigerne her næsten 75 år efter.

- Heldigvis blev de løsladt, fordi borgmesteren betalte for det. Men det er barsk at tænke på. Jeg ville nok selv gå i panik, hvis det skete for mig, sagde 13-årige Frida Alvira Damberg Nissen, der også spillede med i teaterstykket.

Begge piger havde gennem arbejdet med forestillingen fået et indblik i, hvordan det var at bo i Tønder under krigen. Men de havde stadig svært ved at forstå, hvordan det måtte have været.

- Min reaktion var, hvordan tyskerne kunne finde på at tage børn til fange, sagde Lilja Trier Konzack.

Det gav Frida Alvira Damberg Nissen hende ret i:

- Det er svært at forestille sig, hvordan det må havde været. Jeg ved ikke, hvor slemt det var i forhold til for eksempel at have boet i Tyskland. Vi var ikke besat på samme måde. Men der faldt selvfølgelig bomber. Det må havde været det mest uhyggelige, lød det.

Selvvalgt emne

Normalt er det forestillinger om eventyr, som dramaholdet på Kulturskolen opfører. Men denne gang havde eleverne selv ønsket, at emnet skulle være om anden verdenskrig.

- Eleverne undrede sig over, hvordan det mon så ud i byen under krigen og stillet mange gode spørgsmål om det. Men jeg har også oplevet, at de har været meget påvirket at de historier, vi er stødt på. Nogle af børnene blev faktisk lidt bange. Så vi har taget nogle snakke om det, fortalte Birgitte Antonius, der er dramalærer og som har øvet med pigerne siden februar, for at få teaterstykket klart.

Alle pigerne var klar til at få publikum på til dagens forestilling. Men selv om man har stået på scenen fem gange før, så meldte sommerfuglene i maven sig alligevel lidt. I hvert fald røg de fleste pigers hænder i vejret, da spørgsmålet om, hvem der var nervøse, blev stillet.

Det var eleverne fra dramaholdet på Tønder Kulturskole, der selv havde skrevet manuskriptet til teaterstykket. Stykket var bundet op på to ældre damer, der så tilbage på deres liv og de historier, som de havde oplevet under krigen. Foto: Ludvig Dittmann
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

112

Hvid trailer forsvandt fra indkørsel

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce