Annonce
Tønder

Anholdt på stedet: Butikstyve gik efter pølser med brød

Det var her i Netto-butikken på Plantagevej i Tønder, at de to tyve blev taget på fersk gerning. Foto: Uwe Iwersen
Annonce

TØNDER: Menuen stod tilsyneladende på hotdog med kartoffelsalat. Men denne kulinariske oplevelse måtte to mænd søndag aften se langt efter. De blev nemlig afsløret og sigtet som butikstyve.

Historien udspillede sig i Netto på Plantagevej i Tønder. Her blev personalet kort efter klokken 18 opmærksom på de to mænd. Ved kassen lagde de kun en enkelt cola på båndet, og forsøgte samtidig at slippe uden om kasseapparatet med både pølsebrød, pølser og kartoffelsalat.

Men de ansatte opdagede altså tyveriet og tog affære. De to mænd blev tilbageholdt indtil en tilkaldt politipatrulje nåede frem og tog over.

De to anholdte er henholdsvis en 37-årig mand fra Ålborg og en 23-årig mand fra Tønder, oplyser politikommissær ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Thomas Berg.

Begge kan nu se frem til et retsligt efterspil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Lige før sæsonstart: Ligaspiller i Kolding er testet positiv for corona

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce