Annonce
Tønder

Anholdt rambuktyv og ventede på politiet i en halv time: Her er forklaringen

Manden, der kørte en bil ind i udstillingshallen hos Emmerske Biler, er varetægtsfængslet. Foto: Martin Franciere
Det har vakt undren i vide kredse, at en lokal bilforhandler måtte vente på politiet i lang tid, efter at have anholdt en bat-bevæbnet rambuktyv. Her er forklaringen.

EMMERSKE: - Det er skandaløst, at en borger skal vente på politiet i 45 minutter...

Sådan lød en blandt flere reaktioner på, at bilforhandler Peter A. Petersen, Emmerske Biler, onsdag morgen måtte vente på ordensmagtens hjælp, efter at han havde tilbageholdt en mand, der netop havde begået indbrud og havde forsøgt et rambuktyveri.

Peter A. Petersens søn Ole fortalte efterfølgende, at der gik op mod 45 minutter, før politiet nåede frem og tog over. Ventetiden føltes meget lang.

- Det var ikke sjovt, det var det sgu' ikke, sagde Peter A. Petersen dengang.

Annonce
Det er helt forståeligt, at det føles som lang tid, når man har ringet 1-1-2 og venter på, at en patrulje skal ankomme.

Tage Jehn, politiinspektør, Syd- og Sønderjyllands Politi, Esbjerg

Påvirket bilist

Efter en nærmere gennemgang af hændelsesforløbet, forklarer Syd- og Sønderjylland Politi, Esbjerg, at vagtcentralen onsdag morgen modtog opkaldet fra Emmerske klokken 6.35 via 1-1-2 Alarmcentralen, hvorefter der blev sendt en patrulje mod gerningsstedet. Patruljen var fremme klokken cirka 7.00, og gerningsmanden blev anholdt klokken klokken 7.04.

Ifølge vagtcentralens opfattelse gik den første meldingen ud på, at en påvirket fører af en personbil var kørt ind i en rude i bilforretningen.

- På det foreliggende grundlag skønnedes det derfor ikke, at der var tale om en opgave, der berettigede til udrykningskørsel, jævnfør bestemmelserne i udrykningsbekendtgørelsen, forklarer kommunikationsmedarbejder ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Mads Dollerup-Scheibel.

Politiet noterede, at anmelderen ringede klokken 6.47 og rykkede for en patrulje og oplyste, at føreren af bilen rettelig havde forsøgt at begå rambuktyveri ved anvendelse af bil. Han var civilt anholdt, men i hånden havde han et aluminiumsbat, som han truede med.

- På den baggrund blev den patrulje, der i forvejen var reserveret til opgaven, samt yderligere en patrulje, naturligvis sendt af sted med udrykning, siger Mads Dollerup-Scheibel.

Med udrykning

- Det er helt forståeligt, at det føles som lang tid, når man har ringet 1-1-2 og venter på, at en patrulje skal ankomme. Da vores vagtcentral fik det fulde billede af situationen, sendte vi naturligvis også en patrulje med udrykning, siger politiinspektør Tage Jehn, Esbjerg.

Ifølge Peter A. Petersen foregik den civile anholdelse af den 28-årige mand fra Esbjerg uden dramatik. Manden afleverede aluminiumsbattet uden at gøre modstand.

Efter at være blevet anholdt og afhørt, blev den 28-årige senere på dagen fremstillet i et grundlovsforhør og varetægtsfængslet frem til 11. september.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Annonce