Annonce
Kolding

Ankesag om overgreb mod lærling i gang: Håndværkere nægter sig skyldige

Onsdag afsiges der dom i ankesagen om overgreb mod en lærling fra et håndværkerfirma i Kolding. Arkivfoto: Jonas Brønd Nielsen
Mandag kom sagen om overgrebene mod en lærling fra et håndværkerfirma i Kolding for landsretten. Tre mænd er tiltalt, blandt andet for at presse et kosteskaft mod lærlingens endetarm.

Kolding: En meget omtalt sag om overgreb mod en håndværker-lærling, begyndte mandag i Vestre Landsret.

I byretten i Kolding blev fire mænd blev dømt for overgreb mod en dengang 17-årige lærling. Tre af mændene ankede dommen hvorimod den fjerde modtog den og nu har udstået sin straf.

De tre mænd, der er tiltalt, er en i dag 31-årige mester, en 26-årig svend og en 33-årig håndværker af udenlandsk statsborger. Tiltalerne mod de tre mænd er de samme som i byretten, nemlig grov vold.

Alle tre nægter sig skyldige.

Den 31-årige og den 26-årige har ifølge anklagerne overfaldet lærlingen ved fire lejligheder. Ifølge anklagerne har de blandt andet lagt ham ned og stukket et kosteskaft mod endetarmen. Derudover er de tiltalt for et forhold, hvor lærlingen ifølge anklagerne skulle have fået stukket en tømrerblyant mod endetarmen. De er desuden tiltalt for at have et andet seksuelt forhold end samleje med lærlingen ved stikke en tømrerblyant op i lærlingens endetarm.

Annonce

Det er altså ikke så slemt, som det ser ud. Det blev vi hurtigt enige om. Det kilder jo lige så meget, som det gør ondt.

26-årig håndværkersvend

Dommen i byretten

Under første dag i ankesagen fastslog blandt andet den 26-årige svend, at episoderne ikke var så slemme, som byretten gjorde dem til:

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er gået os meget på, det der skete i byretten. Så vi testede det, man ser på videoen inde i en container ved firmaet. Det med kosteskaftet. Og det er altså ikke så slemt, som det ser ud. Det blev vi hurtigt enige om. Det kilder jo lige så meget, som det gør ondt.

Den 31-årige og den 26-årige blev ved byretten idømt otte måneders ubetinget fængsel for overgrebene. De to andre mænd, der i dag er henholdsvis 33 og 37 år, blev kun dømt for et enkelt af de i alt fem forhold. De er begge udenlandske statsborgere. Den 33-årige blev idømt tre måneders fængsel og en betinget udvisning med en prøvetid på to år. Den 37-årige blev idømt 40 dages fængsel og en betinget udvisning med en prøvetid på to år.

Den 33-årige udenlandske statsborger er kun tiltalt for et enkelt af overgrebene, hvor han skulle have have bundet lærlingen med et reb. Bliver han dømt, risikerer han at blive udvist.

Der afsiges dom på onsdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce