Annonce
forside

Anklage: Bandefolk rev øret af afhoppet vicepræsident

I Københavns Byret er tre medlemmer af Loyal To Familia (LTF) tiltalt for et groft overfald mod en fjerde LTF'er. Ifølge anklagen ønskede offeret at forlade bandegrupperingen.

Tre medlemmer af LTF nægter at stå bag afstraffelse af højtstående jysk medlem, der ville forlade banden.

Gadebanden Loyal To Familia (LTF) er ikke kun brutal i mødet med andre kriminelle grupper. Også egne medlemmer bliver mødt med vold og kynisme, hvis de ønsker at forlade det hårdkogte broderskab.

Det er i hvert fald anklagemyndighedens udlægning af et råt overfald på Nørrebro i oktober sidste år.

Her blev et højtstående medlem - angiveligt vicepræsidenten - for bandens Aarhus-afdeling angrebet med en sådan voldsomhed, at han blandt meget andet fik revet sit højre øre halvt af, brækkede næsen og knækkede en tand.

I Københavns Byret er tre sjællandske LTF'ere tiltalt i sagen. Men i fredagens retsmøde, der er sagens første, nægter de sig skyldige.

- Det har intet med LTF at gøre, siger en af de tiltalte, da anklageren indleder sin udspørgen.

- Det bundede i noget personligt fnidder og fnadder blandt de individer, der var til stede, lyder det videre fra det 31-årige bandemedlem.

Dermed står det klart, at i hvert fald han, der stammer fra Montenegro, vedkender sig kendskab til overfaldet.

Om episoden fortæller han, at han om aftenen 20. oktober 2017 var ude at gå en tur med en gruppe andre LTF'ere.

Blandt dem var både det aarhusianske bandemedlem og en af de andre tiltalte. Og på et tidspunkt opstod der ifølge den 31-årige uro i den gruppe, der gik bag ham og hans medtiltalte.

- Mig og (den medtiltalte, red.) går lidt foran. Der var et skænderi, og (den forurettede, red.) ender med at få nogle lussinger og nogle på skallen. Så griber vi ind og stopper det, siger montenegrineren.

Han afviser at udpege, hvem der så står bag overfaldet og nægter i det hele taget at udtale sig om andre medlemmer af LTF.

Mens både den 31-årige og den anden tiltalte, der er 30 år og statsløs palæstinenser, blev anholdt indsmurt i blod, blev en tredje tiltalt først pågrebet knap to måneder senere.

Det er anklagemyndighedens opfattelse, at denne tredje tiltalte var i ledtog med overfaldsmændene. Og at han, der er 25 år, via sms lokkede offeret hen til Folkets Park, så afstraffelsen kunne gennemføres.

Den 25-årige erkender, at han i minutterne inden overfaldet var i kontakt med det aarhusianske bandemedlem, og at de aftalte at mødes.

- Men han dukkede aldrig op, siger den tiltalte, der nægter ethvert kendskab til forbrydelsen.

Som den eneste af de tiltalte er han dansk statsborger. De to andre kræves udvist med indrejseforbud for bestandigt.

Retssagen fortsætter i næste uge. Her er blandt andre den afhoppede vicepræsident indkaldt for at vidne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce