Annonce
Indland

Anklagemyndigheden har 47.000 gamle straffesager liggende

Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Sagsbehandlingstiden i straffesager er firedoblet de seneste tre år trods politisk fokus på at nedbringe den.

Bunker af sager hober sig op hos flere anklagere, og antallet af straffesager, der er over 180 dage gamle, er mere end firedoblet de seneste tre år.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået.

Anklagemyndigheden har således 47.390 sager liggende, der er mere end 180 dage gamle, og hvor der stadig ikke er taget stilling til, hvorvidt der skal rejses tiltale, skriver avisen. I 2016 var tallet 11.394.

Det kan få konsekvenser for sagernes udfald, når de er af ældre dato.

Det bliver blandt andet sværere at fremskaffe beviser, når en sag endelig løftes, og vidners minder blegner, så afgørende detaljer kan gå tabt med tiden.

Især vidneforklaringerne spiller i mange sager en afgørende rolle, mener en anklager, som af hensyn til sin karriere ønsker at være anonym.

- Vidner er i mange straffesager vores vigtigste bevis. Men du kan ikke forvente, at fru Jensen kan huske og forklare noget i detaljer, som hun har set for fire år siden.

- Hvis vidner ikke kan huske noget, så har jeg ikke en sag. Derfor er det så vigtigt, at de afgiver forklaring hurtigt, siger anklageren til Berlingske.

Avisen har talt med 12 anklagere, og flere af dem mener, at netop den lange sagsbehandlingstid har ført til, at skyldige er gået fri.

Udviklingen i sagsbehandlingstiden sker trods et politisk fokus på netop at nedbringe den. Ventetiden varierer sagstyperne imellem.

Mens sager om tyveri, narko, færdsel og sædelighedsforbrydelser behandles langsommere i dag end for ti år siden, kommer sager om økonomisk kriminalitet hurtigere for retten.

Claus Oxfeldt, der er formand for Politiforbundet, forholdt sig i juli til den lange sagsbehandlingstid i blandt andet voldssager. Et faktum, der ikke kom bag på ham.

- Det kan ikke være overraskende for nogen, når vi i politiet skal udføre så mange forskellige opgaver, og der hele tiden kommer flere til.

- Så skal der prioriteres benhårdt, og det vil gå ud over sagsbehandlingstiden, sagde han dengang med henvisning til blandt andet grænsekontrol, bevogtning af potentielle terrormål og indsatsen mod banderne.

Også VM i ishockey i maj 2018 og et ressourcetungt folketingsvalg i juni i år har tæret på ressourcerne.

/ritzau/

Annonce
Den citerede artikel fra Berlingske.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce