Annonce
Indland

Anklagemyndigheden opgiver at rejse tiltale i flere sager

Anklagemyndigheden mener ikke, at der er noget problem i, at flere sager ender med påtaleopgivelse. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det bekymrer partier, at anklagemyndigheden med fokus på målkrav lukker flere sager med påtaleopgivelser.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede i 2019 en handlingsplan, der skulle nedbringe en del af sagsbunken. Målet var at reducere antallet af sager, hvor anklagemyndigheden ikke havde afgjort, om en sigtet skulle tiltales, med 20 procent inden udgangen af 2020.

Det lykkedes at gøre bunken mindre. Men nu viser tal fra Danmarks Statistik, at det især er ved at opgive sager mod sigtede for personfarlig kriminalitet, at anklagemyndigheden har reduceret sagsbunkerne. Målet er opfyldt med 130 procent.

Det skriver Jyllands-Posten.

Annonce

Anklagemyndigheden afviser, at den skulle have lukket sager, som med yderligere efterforskning kunne have ført til tiltale og dom, blot for at kunne nå målet. Men tallene vækker bekymring på Christiansborg.

Venstres retsordfører, Peter Bang Henriksen, siger til Jyllands-Posten, at "det ligner en skandale". Næstformand i Dansk Folkeparti Morten Messershmidt siger, at "det er bestemt ikke den måde", problemet med de mange sager skulle løses på.

- Jeg synes, det kræver en pokkers god forklaring fra ministeren. Og den kommer jeg til at bede om, siger SF's retsordfører, Karina Lorentzen, til avisen.

Andelen af påtaleopgivelser er således steget i forhold til det samlede antal strafferetsafgørelser de seneste år, mens andelen af domme med frihedsstraf er faldet. Det er sket, mens politi og anklagemyndighed har skullet leve op til målkravet.

Jyllands-Posten

Men ifølge Flemming Petersen, der er fungerende statsadvokat hos Rigsadvokaten, er der intet odiøst i tallene.

Sagerne bliver gennemgået for at finde ud af, om de kan afsluttes, eller om der skal rejses tiltale. De opgives kun, hvis der ikke er tilstrækkelige beviser, siger han.

Når anklagemyndigheden pålægges et målkrav, er det naturligt, at den har fokus på det.

- Særligt målrettede indsatser starter typisk med, at de sager, der skal henlægges eller påtaleopgives, behandles først. Med den særlige indsats på personfarlig kriminalitet er vi nu nede på det, som vi kan kalde en sund sagsbeholdning, siger Flemming Petersen til avisen.

Justitsminister Hækkerup er på ferie. Jyllands-Posten har derfor ikke kunnet få en kommentar fra ham.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

AGF foran ved pausen: SønderjyskE jagter udligningen

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Aabenraa

47-årig mand forbrændt: Hjemmelavet fyrværkeri selvantændte

Varde

Han er inkarneret vinterbader og ”Store Nørd” – nu vil han i byrådet

Sønderborg

Massive protester mod biogasanlæg i Kværs: 44 indsigelser mod ny miljørapport

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Danmark

Se Danmark: Hjemløse Nanna og Stig fik et bryllup og hinanden

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Annonce