Annonce
Danmark

Anklager går efter fire måneders fængsel til Støjberg

Rigsretssagen mod den tidligere Venstre-minister Inger Støjberg foregår i Eigtveds Pakhus i København. Anklagerne kræver Støjberg idømt en fængselsstraf, men Støjberg vil frifindes. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Hvis ikke Støjberg dømmes, kan ministre gøre, hvad de vil, uden at være ansvarlige, siger anklager.

Mindst fire måneders ubetinget fængsel.

Det er anklagernes krav til en straf til Inger Støjberg, der er tiltalt for at have iværksat og fastholdt en ulovlig instruks om adskillelse af asylpar.

Det fortæller anklager Anne Birgitte Gammeljord onsdag i Rigsretten.

Annonce

- Bryder en minister en lov, må ministeren drages til ansvar, siger hun.

En ubetinget fængselsstraf skal - i modsætning til en betinget straf - afsones.

Centralt i sagen er, at Støjberg den 10. februar 2016 i en pressemeddelelse meddelte, at asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles. Pressemeddelelsen nævnte ikke undtagelser.

Støjberg nægter sig skyldig og har forklaret, at hun ikke ønskede at "flage" undtagelserne. Hun har henvist til, at hun dagen før godkendte et notat, der tilsiger, at der i særlige tilfælde var undtagelser.

Men anklagerne køber ikke hendes forklaring.

- På intet tidspunkt har Inger Støjberg eller andre kommunikeret til embedsværket, at hendes pressemeddelelse eller andre offentlige udtalelser ikke skulle tages for pålydende og på den måde givet besked om, at der indadtil skulle administreres anderledes, siger den anden af anklagerne, Jon Lauritzen.

Han pointerer også, at han mener, at det vil få betydning for ministres ansvar fremover, hvis ikke Støjberg dømmes.

- Hvis Støjberg ikke dømmes i denne her sag, er realiteten, at ingen ministre længere er forvaltningschefer, siger han og tilføjer, at i så fald vil ministre kunne "gøre, hvad de vil, uden at være ansvarlige."

Efter retsmødet kommenterer Støjberg på fængselskravet.

– Det er da en lidt sær oplevelse, siger hun.

Hvis man idømmes ubetinget fængsel i maksimalt et halvt år, kan man søge om lov til at afsone med fodlænke. Adspurgt, om hun har overvejet muligheden for at afsone med fodlænke, hvis hun dømmes, svarer hun med et grin:

– Nej, det har jeg altså ikke.

– Jeg forventer stadig at blive frifundet.

Sagen mod Støjberg er blot den anden rigsretssag på 100 år.

I 1995 idømte Rigsretten den tidligere minister Erik Ninn-Hansen (K) fire måneders betinget fængsel for ulovligt at have gennemtvunget et stop for familiesammenføringer for tamilske flygtninge uden om Folketinget.

Anklageren mener, at sagen mod Støjberg er værre end Tamil-sagen.

- Denne sag er meget værre, siger Anne Birgitte Gammeljord.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Erhverv

Grundlægger af stort transportfirma med 300 ansatte er død

Kolding For abonnenter

Anettes far tabte guldtand ud af munden kort inden han døde: I dag er den endt som hendes højtelskede smykke

Esbjerg

Troede invitation var spam: Nu er lille køkkenfirma blevet gazellevirksomhed

Tønder

27-årig varetægtsfængslet for vanvidsbilisme og grov vold

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Sydjylland For abonnenter

Frygtet svinesygdom rykker nærmere og nærmere Danmark: Rigtig mange bønder er her ikke i morgen, hvis den krydser grænsen

Esbjerg

Terrorsigtede mødre skal fortsat sidde fængslet

Esbjerg

Corona-status i Esbjerg: Smitten stiger i to nye bydele og mistanke om frygtet variant hos en person

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

Kultur

Kronprinsessen kommer til børnenes hovedstad: Sådan kan du være med

Sønderborg For abonnenter

Aldi vil investere millioner i to byer: Her vil kæden bygge nye butikker

Sønderborg

Blev det mørkt i stuen i aftes?- Strømsvigt slukkede lyset hos 16.000 husstande

Annonce