Annonce
Nordtyskland

Svindel for knap 40 millioner kroner: Grænsekøbmand tiltalt for avanceret skattekarussel

De mange øl og sodavand forlod i virkeligheden aldrig Danmark, mener anklageren. Modelfoto: Colourbox.
I dag starter retssagen mod en 55-årig mand fra Flensborg. Ifølge tiltalen mistede den danske og den tyske stat afgifter for cirka fem millioner euro i avanceret skattekarussel.

FLENSBORG: En 55-årig grossist fra Flensborg er mistænkt for at have bedraget den danske og den tyske stat for cirka fem millioner euro – omregnet omkring 38 millioner kroner. Pengene er afgifter på øl og sodavand, som manden har tilsvindlet sig gennem fingerede handler, mener anklagemyndigheden.

Sagen mod den 55-årige starter i dag ved landsretten i Kiel, skriver nyhedsbureauet DPA.

Tilsyneladende havde den 55-årige opbygget en avanceret skattekarussel.

Store mængder drikkevarer blev importeret til Flensborg fra Danmark. Herefter blev de mange øl- og sodavandsdåser moms- og afgiftsfrit solgt til kunder uden for EU. Disse handler fandt ifølge anklageskriftet kun sted på papiret. I virkeligheden forlod varerne aldrig Danmark og sivede uden afgifter videre til det københavnske kioskmiljø, mener anklagemyndigheden.

Danske og tyske myndigheder har samarbejdet tæt for at opklare sagen. Anklagemyndigheden i Kiel, toldvæsnets efterforskere i Hamborg og skattemyndighederne i Flensborg har således kørt parløb med dansk politi.

Den 55-årige blev anholdt og sigtet i 2015. Men handlerne er foregået via et virvar af forskellige skuffeselskaber. Derfor har processen med at udrede forløbet taget så lang tid.

- Selv revisorer har haft svært ved at gennemskue sagen. På papiret så alt legalt ud. Det forklarede tysk toldvæsens talsmand, Axel Hirth, til avisen Flensburger Tageblatt i forbindelse med anholdelsen.

Annonce
- Selv revisorer har haft svært ved at gennemskue sagen. På papiret så alt legalt ud.

Axel Hirth, tysk toldvæsen.

Bagmænd forsvandt

Ifølge Axel Hirth trækker sagen også tråde til bagmænd i Østeuropa og Asien. Dem er det dog ikke lykkedes at få fat på.

Den 55-årige er tiltalt for at have kørt sin skattekarussel i perioden mellem 2013 og frem til anholdelsen.

Der forventes dom i midten af november.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce