Annonce
Sport

Anklager kalder episode i ishockeykamp et overfald

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Retten i Hjørring skal afgøre, om 23-årig spiller fra Frederikshavn skal straffes for vold.

I en sag om vold i en ishockeykamp kræver anklageren fredag i Retten i Hjørring en dom på fængsel i 30 til 40 dage.

Senioranklager Torben Kauffmann Sørensen mener, at Kristian Jensen fra Frederikshavn White Hawks klart har overtrådt grænserne.

- Det er et decideret overfald, som sker efter at en person er smidt ned på isen og derefter får hamret en knytnæve i hovedet, siger han til domsmandsretten.

Offeret var Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs. Han døjer fortsat med følgerne af den hjernerystelse, han pådrog sig.

I forvejen er Kristian Jensen allerede blevet straffet efter sportens egne regler. Han fik karantæne frem til 1. december, svarende til 17 kampe.

General manager i Danmarks Ishockey Union Kim Pedersen har fortalt retten, at han i sine 18 år i unionen ikke tidligere har hørt om en lignende hård disciplinær straf.

Han har også sagt, at unionen ikke så noget behov for at blande politi og retsvæsen ind i episoden.

Senioranklageren siger, at der sker ting og sager i sportens verden, som ikke tillades på gågader eller andre steder ude i samfundet.

- Men hvis der sker en voldsudøvelse, der ikke har en rimelig forbindelse med selve spillet, er vi ude over grænsen.

- Hvis dette er en del af ishockey, tror jeg, at mange mødre vil holde deres drenge tilbage fra sporten, hvis det er sådan, at de risikerer at blive væltet om og få kraftige knytnæveslag i hovedet, siger Torben Kauffmann Sørensen.

Derimod kræver Kristian Jensens forsvarer frifindelse. Og det resultat er der flere gode grunde til, lyder det i advokat Jens Christian Christensens indlæg i retten.

- Alt i denne sag taler for, at sagen allerede er blevet afgjort, siger han og henviser til den skrappe karantæne, som Danmarks Ishockey Union nåede frem til. Dermed vil en dom fredag være dobbeltstraf, hævder han.

Kristian Jensen havde simpelthen ikke det fornødne fortsæt til at begå strafbar vold, da han i kampens hede reagerede på, at Lucas Bjerre Rasmussen forinden havde givet ham et kraftigt skub i ryggen, lyder det.

Perspektivet er i øvrigt skræmmende, mener Jens Christian Christensen og henviser til, at det var to private og udenforstående, som anmeldte episoden til politiet efter at have set et klip på tv.

- Anmelderne har alene set et voldsomt slag, men har ikke set optakten, siger advokaten.

- Det bliver meget farligt for sportens verden, hvis personer rundt om i de små hjem sidder og drikker kaffe og melder det til politiet, hvis de ser noget voldsomt på tv, siger han.

Det er hans pointe, at hverken Odens Bulldogs eller Lucas Rasmussen selv gik til politiet.

I øvrigt er det alment kendt, at der bliver gået til stålet i ishockey.

- Hvis man ikke kan tåle det, skal man til at spille skak i stedet, siger Jens Christian Christensen.

Retten træffer afgørelse fredag eftermiddag.

/ritzau/


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce