Annonce
Varde

Risikerer hård straf: 15-årig dreng tiltalt for at dele drabsvideo fra folkeskole

Blomster og billeder til minde om Louisa Vesterager Jespersen og Maren Ueland foran Københavns Rådhus, som blev dræbt i Marokko. Hvis mindreårige deler en video af drabet, kan de straffes hårdt. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dreng fra Varde Kommune har ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi delt en video af et knivdrab fra en af kommunens skoler. Der kræves hårde straffe til mindreårige for at dele den slags materiale på eksempelvis Facebook.

Varde Kommune: En kun 15-årig dreng fra Varde Kommune risikerer en hård straf. Han skal i retten - tiltalt for at have delt en drabsvideo fra Marokko. Fungerende specialanklager Anemarie Haahr har i to tilsvarende sager krævet mindreårige i fængsel i tre måneder. Så hårdt blev de dog ikke straffet.

Ifølge anklageskriftet har den 15-årige dreng delt en video af et knivdrab i Marokko i december. Videoen er delt fra en kommuneskole i Varde Kommune. Den er delt i en Facebookgruppe med 12 medlemmer.

Den danske Louisa Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland blev i december dræbt under en telttur i Atlasbjergene i Marokko. En video af drabet har floreret på sociale medier, og der er i andre tilfælde faldet dom - også over mindreårige, som har delt videoen.

Annonce

Fra december til marts

  • Den 15-årige er tiltalt for at have delt videoen i perioden fra 20. december i fjor til den 13. marts.
  • Der er endnu ingen tidshorisont for, hvornår den 15-årige skal møde i retten.
  • Tidligere retsmøder er blevet udsat.
  • I paragraffen, drengen er tiltalt for at overtræde, står ordret:

  • "Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år".

Hårde straffe

I to tilfælde har det været Anemarie Haahr, der har været anklager. I det ene tilfælde fik en 17-årig dreng tre måneders betinget fængsel med et års prøvetid. Drengen skal ifølge dommen udføre 80 timers samfundstjeneste, men da dommen er betinget, skal han ikke afsone fængselsdommen, hvis han styrer uden om domme i prøvetiden.

En 16-årig dreng blev også idømt tre måneders betinget fængsel. Han slipper for samfundstjeneste. Til gengæld er hans prøvetid længere end den 17-åriges - to år. Så længe skal han altså holde sig på måtten, hvis han vil undgå at afsone fængselsstraffen.

Det er hårde straffe, når det tages i betragtning, at det er mindreårige, der er idømt disse sanktioner.

Knivdrab er skærpende

Anklager Anemarie Haahr oplyser, at det er særligt skærpende omstændigheder, at man deler en video af et knivdrab.

Drengen er anklaget efter paragraf 264d i straffeloven, som gør det forbudt uberettiget at videregive billeder "vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden", som det hedder. Denne overtrædelse kan give fængsel i seks måneder.

Drengen er desuden tiltalt for at overtræde straffelovens paragraf 264d stykke 2. Den er skærpende og kan give tre års fængsel. Det er dog langt fra kutyme, at strafferammerne fyldes ud.

- I de to foregående tilfælde har jeg påstået tre måneder ubetinget fængsel, siger specialanklager Anemarie Haahr, som altså har måttet konstatere, at domstolen har valgt en mildere sanktion ved at gøre straffen betinget.

Hun vil ikke sige, om hun vil kræve samme straf i denne sag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Med fingrene i fælleskassen: Hvor meget bliver mon ikke opdaget?

Det er en fortærsket vittighed i mediebranchen, at der er for få naturkatastrofer og for lidt korruption i Danmark til, at man kan bedrive ordentlig journalistik. Måske står talemåden for fald. Det skyldes hverken den tørre sommer sidste år eller det våde efterår i år, men mere at tilliden til vores offentlige instanser er under pres. Det er ikke bare korruption, vi ser, men også offentligt ansatte lederes tilbøjelighed til at skaffe penge eller fordele til sig selv i kraft af deres job. Og det er mindst lige så slemt. Vi kunne her i avisen i denne uge fortælle, at en politiassistent og en politikommissær fra Esbjerg er tiltalt for at have instrueret en betjent i ikke at undersøge lovligheden af en knallert involveret i et færdselsuheld. Knallertens fører var søn af en politikommissær. Politifolkene er nu tiltalt for misbrug af offentlig stilling. Det var også i denne uge, der bød på en skrækhistorie om, at to tidligere ansatte ved Forsvarets Ejendomsstyrelse er tiltalt for at have modtaget bestikkelse på henholdsvis 1,7 million og 35.250 kroner. Dømmes de tiltalte, slutter de sig til den alt for lange række af sager, som svækker vores tillid til, at myndigheder og deres ansatte til enhver tid vil handle i fællesskabets interesse. Vi har Britta Nielsen-sagen. Vi har den ansatte i Skat, der blev idømt fire et halvt års fængsel for at hjælpe en ven med at få udbetalt uberettiget refusion af udbytteskat. Vi havde for nogle år siden sagen om it-firmaet Ateas bestikkelse af ansatte i Region Sjælland. Så er det jo, at man ikke kan lade være med at spekulere på, hvor mange lignende forbrydelser der ikke bliver retsforfulgt. Sikkert en hel del, vil mange nok gætte på. Når vi tænker sådan, er vi et skridt nærmere ved at miste tilliden til vores myndigheder og vores vilje til at betale skat til at opretholde dem. Det er dybt alvorligt. Politikerne har et arbejde at gøre, og det haster mere, end de måske selv er klar over.

Annonce