Annonce
Sønderborg

Anklager om ældre kvinde: Hun gamblede med sin mands liv

Tirsdag får et ægtepar fra Sydals at vide, om kvinden er skyld i drabsforsøg på manden. Foto. Claus Thorsted
Vi har hørt nok til, at vi kan dømme i denne her sag. Sådan sagde specialanklager i sin procedure i en sag, hvor en ældre kvinde fra Sydals er tiltalt for forsøg på at slå sin mand ihjel.

Sønderborg: - Der er ingen anden reel forklaring, end at det er tiltalte, der har givet ham (74-årig mand, red.) den medicin.

Specialanklager Rikke Brændgaard indledte sin procedure torsdag ved Retten i Sønderborg med at slå fast, at en 65-årig kvinde fra Sydals godt kan have forsøgt at slå sin mand ihjel, selv om der ikke er kommet et klart motiv frem under retssagen. Sådan er det i mange retssager i Danmark.

- Det at et motiv ikke er kommet frem, betyder ikke, at jeg ikke har bevist en strafbar handling. Vi har hørt nok til, at vi kan dømme i den her sag, sagde anklageren før nævningetinget skulle votere om skyldsspørgsmålet.

Nemlig: Er den ældre kvinde skyldig i drabsforsøg på sin mand på flere sygehuse i Danmark? Er det hende, der flere gange har givet sin mand det muskelafslappende stof baclofen, som hun selv er ordineret, med det resultat, at han er røget i dyb koma og har været i livsfare. Er det sket i forbindelse med hustruens mange besøg, hvor hun ofte havde desserter med til sin mand? Ville hustruen slå sin mand ihjel - eller måtte hun indse, at det ville være overvejende sandsynligt, at han kunne dø af det?

- Hun har set ham gå i koma flere gange, og som han var ved at dø af. Det er jo et livsfarligt spil, og ingen kunne vide, hvor det ville ende. Han kunne ligeså godt være død af det. Det må hun have indset var sandsynligt. Det er total gambling med hans helbred og liv, sagde Rikke Brændgaard. Hun bad nævninger og dommere se bort fra både den ældre kvinde, hendes mands og kvindens personlige hjælpers forklaring som utroværdige. Anklageren nævnte, at manden har været bevidstløs og svag i store dele af forløbet uden stor erindring. Hun slog fast, at kvinden som tiltalt ikke skal tale sandt - og den personlige hjælper havde både økonomiske interesser og var personlig tæt med den tiltalte kvinde.

Annonce

Hun har set ham gå i koma flere gange, og som han var ved at dø af. Det er jo et livsfarligt spil, og ingen kunne vide, hvor det ville ende. Han kunne ligeså godt være død af det.

Rikke Brændgaard, specialanklager

Tog hun sin medicin?

Anklageren talte om tiltalte som en kvinde, der har fortiet, at hun ikke led af Parkinsons sygdom - det har hverken hendes læge, familie eller pårørende vidst noget om. Hun har en lang sygehistorie, også med mistanker om en række sygdomme, som det er slået fast, hun slet ikke lider af.

Anklageren pointerede også, at den 65-årige kvinde i mange år har fået ordineret baclofen mod rystelser, muskelspændinger og andet - men at det er tvivlsomt, hvor meget af medicinen, hun reelt har haft behov for og taget. Da Syd- & Sønderjyllands Politi ransagede hendes hjem på Sydals viste det sig, at der lå store mængder af ubrugt medicin - sågar hele glas, der var uåbnet.

- Hun har haft en masse medicin i overskud. Der er noget helt galt her. Noget der ikke stemmer, sagde Rikke Brændgaard. Hun sagde også, at der var tale om en kvinde, der trods personlig hjælper godt kunne tage både fly og færge på rejser til København og Rigshospitalet. Helt alene og uden hjælp rejste hun og boede på hotel.

- Dette billede af en meget syg kvinde, der ikke kan klare sig uden hjælp, er fuldstændig krakeleret, sagde anklageren.

Det må I afvise

Den 74-årige mand har som vidne forklaret, at han måske gik i koma på grund af fejlmedicinering. For meget morfin eller en såkaldt cocktailforgiftning, hvor flere slags medicin har slået ham ud. Retslægerådet har dog slået fast, at den ældre herre ikke gik i koma på grund af det medicin, han har fået på sygehusene. Blodprøver fra 16. november 2018, da den ældre mand sidste gang gik i koma - og flere andre blodprøver fra OUH - viser, at han blev forgiftet med baclofen. Intet andet. Anklageren afviste, at manden fejlagtigt har fået baclofen af sundhedspersonalet.

- Så skal det være sket tre gange på to forskellige sygehuse med den samme type medicin. Den sandsynlighed er lig nul. Det må I afvise med det samme. Det er fuldstændig utænkeligt, at det skulle være sket, sagde Rikke Brændgaard henvendt ikke mindst til de seks nævninger.

Retten afsiger skyldkendelse på tirsdag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce