Annonce
Nordtyskland

Anklager: Seriemorder dræbte ældre med dødelige indsprøjninger

Modelfoto: PR.

BURG: I april 2017 døde en pensionist i byen Burg i Dithmarschen i det sydvestlige Slesvig-Holsten. Anklagemyndigheden mener, han var det første offer i en polsk plejers dødelige turne i hele Tyskland.

I november starter sagen mod den 37-årige mand. Han er tiltalt for seks drab og tre drabsforsøg. Det skriver nyhedsbureauet DPA.

Ifølge tiltalen forgiftede plejeren sine ofre med dødelige indsprøjtninger af insulin. Ofrene var alle plejekrævende ældre, der boede spredt i det meste af Tyskland. I alt 69 forskellige steder i forbundsrepublikken har manden arbejdet.

Mønstret var ifølge anklageskriftet hver gang det samme. De ældre havde behov for omsorg døgnet rundt, og den 37-årige flyttede ind i deres hjem. Når han havde dræbt dem, stjal han derefter deres værdier, mener anklagemyndigheden.

Flere patienter overlevede kun, fordi de kom i øjeblikkelig behandling.

Den 37-årige blev anholdt i München i februar 2018, skriver nyhedsbureauet.

Anholdelsen skete, efter en vagtlæge blev mistænksom på grund af et indstiksår i en afdød, 87-årig patient.

Polakken er tidligere straffet for bedrageri i sit hjemland. Han lider af sukkersyge, og havde derfor adgang til insulin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Naboer frygter at blive nabo til gigantisk solcelleanlæg: Miljøformand vil undersøge alternative muligheder

Annonce