Annonce
Udland

Anklagere kræver dødsstraf til mistænkt for drab på 22 i Walmart

Courtesy Of Ktsm 9/Ritzau Scanpix
22 mennesker mistede livet, og adskillige andre blev såret, da den formodede gerningsmand skød i august.

Den 21-årige amerikaner Patrick Crusius er blevet tiltalt for drab på 22 mennesker i et masseskyderi i en Walmart-forretning i den amerikanske by El Paso i delstaten Texas.

Anklagemyndigheden i Texas vil kræve, at han bliver idømt dødsstraf for angrebet. Det skriver lokalmediet El Paso Times ifølge Reuters.

Crusius' forsvarsadvokater har endnu ikke oplyst, hvordan han forholder sig til tiltalen.

I anklageskriftet fremgår det, at Crusius offentliggjorde en slags manifest, hvor der blandt andet stod, at angrebet var "et svar på den latinamerikanske invasion". Manifestet blev offentliggjort på hjemmesiden 8chan.

Anklagerne skriver videre, at det var den 21-årige mand selv, der overgav sig til politiet efter angrebet med ordene: "Jeg er gerningsmanden".

Masseskyderiet fandt sted i august omkring klokken 11 lokal tid. Adskillige personer blev desuden såret, da gerningsmanden skød omkring sig.

Patrick Crusius er fra byen Allen, der er en forstad til Dallas og ligger godt 930 kilometer øst for El Paso.

Moren til Patrick Crusius har tidligere fortalt, at hun kontaktede politiet flere uger forinden, fordi det bekymrede hende, at sønnen havde et gevær.

Få dage efter skyderiet besøgte USA's præsident, Donald Trump, El Paso. Her blev han mødt af hundredvis af vrede demonstranter.

Demonstranterne bar skilte, hvorpå der blandt andet stod "gør noget", "red vores by", og "du er problemet".

De henviste til Trumps hårde retorik mod migranter, som ifølge demonstranterne har været med til at skabe politiske og kulturelle spændinger i USA.

Skyderiet har desuden tilført nyt liv til våbendebatten i USA.

Den amerikanske supermarkedskæde Walmart er efterfølgende stoppet med at sælge ammunition til håndvåben og visse geværer.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce