Annonce
Danmark

Anklagere om udskudt politiforlig: Vi står i et akut problem

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Der er ikke nok hænder til at løse store bunker med opgaver, mener Foreningen for Offentlige Anklagere.

Anklagemyndigheden mangler hænder og midler nu, og derfor er det ærgerligt, at justitsminister Nick Hækkerup (S) har valgt at udskyde forhandlingerne om et nyt fireårigt politiforlig med et år.

Det mener Line Scharf, formand for Foreningen for Offentlige Anklagere.

- Det er vi lidt kede af, fordi vi står i et akut problem.

- Vi har et ressourceproblem lige nu. Vi har store bunker med opgaver liggende, og vi har simpelthen ikke nok hænder til at lave de opgaver, siger hun.

Line Scharf understreger imidlertid, at hun har forståelse for, at man ikke vil haste noget igennem.

Når sager ryger nederst i bunken og bliver udskudt, kan det have konsekvenser for retssikkerheden.

Berlingske har beskrevet, hvordan lange sagsforløb kan have den konsekvens, at vidner glemmer, at beviser forsvinder, og at dømte slipper billigere.

Der skulle have været forhandlet nyt politiforlig i efteråret for at komme frem til en fireårig politisk aftale, der skulle løbe fra 2020. Men det er nu udskudt, så forhandlingerne skal ske i efteråret 2020 og aftalen løbe fra 2021.

Ifølge Nick Hækkerup er både politi og anklagemyndighed "meget pressede" og mangler ressourcer. Det skal politiforliget rette op på.

Line Scharf savner en midlertidig løsning, mens arbejdet om et nyt politiforlig står på.

- Vi har igennem lang tid skruet på mange knapper for at gøre sagsgange og andet mere effektive, og nu er der bare ikke mere at skrue på. Det er simpelthen flere folk i anklagemyndigheden, der skal løse problemet.

- Jeg er skuffet over, at man ikke har forsøgt at løse det problem, der er hos anklagemyndigheden, ved at tilføje nogle midler allerede nu, siger Line Scharf.

Antallet af straffesager, der er over 180 dage gamle, er mere end firedoblet de seneste tre år.

Nylige tal, som Berlingske har fået aktindsigt i, viser, at anklagemyndigheden har 47.390 sager liggende, der er mere end 180 dage gamle, og hvor der ikke er taget stilling til om, hvorvidt der skal rejses tiltale.

I 2016 var tallet 11.394.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce