Annonce
Esbjerg

Anklager kræver voldelig rapmusiker idømt forvaring: Jeg er uskyldig og jeg er en anden person i dag

Jamaika fotograferet på Spot festival 2019. Foto: Celina Dahl
Anklageren fortalte om vidner, som har ændret forklaringer og intet kan huske, om et knivoffer, som han mener, blev truet til at trække sin politianmeldelse mod Jamaika tilbage og stemplede flere vidner i den betændte sag som utroværdige.

Esbjerg: Rapmusikeren Jamaika risikerer at skulle tilbringe mange år indespærret i såkaldt forvaring på ubestemt tid, hvis en domsmandsret i Esbjerg i dag onsdag kender ham skyldig i grov vold med blandt andet et knivoverfald og en brutal afstraffelse af en bekendt tilbage i 2019.

Forvaring træder i stedet for en fængselsstraf for særligt farlige kriminelle.

Den hårde straf kræves, fordi ungdomsidolet tidligere har begået stribevis af personfarlige overfald gennem hele sin ungdom. Seks gange med kniv og flasker, så hans ofre har fået farlige skader.

Annonce

I alt er den 25-årige rapper med det borgerlige navn Sharmarke Omar Ali idømt over tre et halvt års fængsel, siden han var 17 år gammel. Han er senest løsladt med næsten et års fængsel i "banken" - altså uafsonet reststraf.

- Der er tale om en mand, der ikke stopper trods fængselsdomme, sagde anklager Mads-Emil Wieth i sin procedure.

Anklageren vil på baggrund af Retslægerådets eksperters vurdering have ham idømt den tidsubestemte straf, der er en af de hårdeste frihedsstraffe.

Men selv siger Jamaika, at han er uskyldig i de personfarlige overfald, der skete i en ungdomsbolig i Ti-Kanten i Esbjerg og i Vejle i 2019 . Han mener, at de mange gamle fængselsstraffe er passé.

- Jeg lever af min musik i dag og har udgivet musik, mens jeg sad i fængsel. Pladeselskabet udgiver på vegne af mig, og de støtter mig stadigvæk, fortalte Jamaika i retten, da han blev afhørt en sidste gang, inden dommen skal afsiges onsdag eftermiddag.

Jamaika vil på turne

Jamaika fortalte, at der er planer om, at han skal udgive et ny album, på en turné samt lave en spillefilm.

- Jeg har chefen for Universal Records, der støtter mig og hele holdet bag mig. Holdet er nogle af dem, der sidder på tilhørerpladserne her bag mig i retten, fortalte han på forsvarer Mikael Juul Eriksens spørgsmål.

Selv mener Jamaika, at han har ændret sig, siden dengang han begik kriminalitet.

-Jeg var umoden og rodløs og havde for meget energi - og vidste ikke, hvad jeg skulle. Jeg manglede noget personlig udvikling. I dag er jeg meget anderledes, jeg er noget ældre, ser andre aspekter af livet – og er mere voksen.

- Jeg er en anden mand i dag. Der er sket meget med mig, der er taget meget familietid fra mig, sagde Jamaika, der har siddet varetægtsfængslet sigtet for knivoverfaldet i næste halvandet år, mens han kone har født en datter.

Dommen forventes afsagt onsdag eftermiddag, hvorefter artiklen opdateres

Derfor bringer vi navn

  • Avisen bringer navnet på den tiltalte Jamaika - Sharmarke Omar Ali -  fordi rapperen er en kendt kunstner, som også selv har skrevet om knivsagen på de sociale medier.
  • Han har desuden været efterlyst af politiet med navn og foto.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Kvinde anholdt med favnen fuld: Sigtet for at stjæle indbo og ejendele fra sammenstyrtet hus

Annonce