Annonce
forside

Anlægget. Der er plads til forbedringer.

Læserbrev: Som borger i Grindsted by benytter jeg ofte vores dejlige anlæg. Vi har en flot "talerstol" oprettet i 1919, og genforeningsstenen oprettet i 1920. To smukke sten med en historisk baggrund.

Jeg er informeret om, at der planlægges 100 års jubilæumsfest for "Talerstolen" til næste år og går da stærkt ud fra, at der også skal markeres noget i forbindelse med genforeningens 100 års jubilæum.

Jeg må jo på mine vandringer i anlægget konstatere, at der absolut er plads til forbedringer.

Jeg kunne ønske mig et sted, hvor der var mere liv og flere aktiviteter. Legepladsen er reduceret til et gyngestativ og et par snurretoppe.

Som Børnenes Hovedstad kunne jeg foreslå en kæmpe stor naturlegeplads til gavn og glæde for vores børn. Et sted, der inviterede børnene og deres forældre til liv, glæde og motion.

Der er såmænd også plads til outdoorfitness til unge og voksne. Tænk, hvis vi igen kunne få anlægget til at emme af hygge.

Det ville være perfekt timing med indvielse af en stor legeplads sammen med 100 års jubilæumsfesten.

Fortid og nutid hånd i hånd.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Annonce