Annonce
Billund

Anlægsfest gik over al forventning: - Vi håber, flere vil være med

Folk samlede sig i anlægget grundlovsdag til is og øl og diverse aktiviteter.Foto: Martin Ravn
Da Anlæggets Venner onsdag inviterede til grundlovsfest i anlægget i Grindsted, strømmede folk til - for at købe is, høre musik, få en øl og bare nyde en dansk sommerdag. Nu vil vennerne arbejde videre for anlægget.

Grindsted: - En hel fantastisk dag, som vi alle stadig er helt høje over. Det gik simpelthen så godt.

Sådan lyder ordene fra Anni Guldager, medarrangør af arrangementet grundlovsdag i anlægget i Grindsted, hvor der blev afholdt flere arrangementer, og hvor der var diverse aktiviteter for mange aldersgrupper.

- Vi ved ikke, hvor mange, der kom igennem. Nogle siger 500-600, men der var i hvert fald mange, lyder det fra Anni Guldager, der er sikker på, at arrangementet også blev godt besøgt på grund af det gode vejr - og nok også fordi mange vælgere lagde vejen forbi efter de havde stemt til folketingsvalget.

- Vi er meget tilfredse, og vi har fået rigtig mange klap på skulderen, siger Anni Guldager, der også har fået en god stak indmeldelser fra støtter til Anlæggets Venner.

Den lille gruppe frivillige på bare fem personer, der har stået for arrangementet, blev nemlig en forening lige før, det hele løb af stabelen.

- Vi søgte og fik 32.500 fra arrangementspuljen og en underskudsdækning på 5000 kroner, men den får vi nok ikke brug for, siger Anni Guldager.

Annonce

Tanker om legeplads

Ideen til festen opstod på Facebook. Her var et opslag om, at talerstolen i anlægget i år kunne fejre 100 års jubilæum. Anni skrev, at hvis nogen var med på at markere jubilæet, var hun med, og så var kimen lagt til den nye gruppe.

Når medlemmerne i den lille forening mødes igen, vil de evaluere på arrangementet og finde deres næste skridt.

- Vi vil fortsætte med at søge støttemedlemmer, og vi vil også rigtig gerne udvide vores bestyrelse, så vi kan komme i gang med arbejdet og måske få lavet en legeplads, lyder det fra Anni Guldager.

- Vi er kun tre her fra Grindsted og to fra Aarhus og Vangede i Storkøbenhavn. De er gamle Grindsted-borgere, der også har gode barndomsminder fra anlægget, og som ønsker, at der skal ske noget igen, forklarer Anni Guldager.

Der venter også samarbejde med det kommunale system, da vennerne ønsker, at vedligehold skal være en kommunal opgave.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Annonce