Annonce
Læserbrev

Anlægsloftet er fjernet - hvad vil vi bruge det til?

Annonce

Læserbrev: Regeringen har grundet covid-19 sat kommunernes anlægsloft frit. Det gør regeringen for at støtte danske virksomheder og deres arbejdspladser. Det betyder, at Aabenraa kommune kan fremrykke projekter, der først skulle udføres i de kommende år, så de kan udføres her og nu, for at der afskediges så få som muligt.

Jeg kan bl.a. foreslå at energirenovere nogle af kommunens bygninger og dermed reducere kommunens energiforbrug. Energirenovering er et af de tiltag, der kan give positive bundlinjer på både klimaet, miljøet, vores sundhed, vores økonomi og med bæredygtige materialer. Dette involverer alle former for håndværkere og projekterende samt de materiale-producerende fabrikker. Hermed bidrager vi også med at nå landets mål på 70 procents reduktion af CO2-udledning.

Et andet forslag er at projektere og anlægge flere cykelstier. Dermed kan vi forbedre borgernes sundhedsmæssige tilstand, tilskynde borgerne til at bruge cyklen som dagligt transportmiddel til arbejde og skole/fritidsaktivitet. Forældrene får en tryghed, når børnene færdes på cykelstier, og alle får mulighed for sikkert at komme længere omkring.

Cykling er en sund, grøn og bæredygtig turistaktivitet, der kan blive en god indtægt for Aabenraa kommune. Sammen med skinnecyklerne kan vi måske blive cykelby nr. 1 i landet.

Jeg vil gerne slutte med JV`s slogan: Bekæmp corona krisen – brug dine penge lokalt, hvilket vi gør med ovennævnte.

Annonce
Annonce
Danmark For abonnenter

Venstre blæser til kamp mod overnatningskrav: Koster turistbranchen milliarder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce