Annonce
Vejen

Anlægsudgifter barberes med 45 millioner kroner

Vejen Kommune har haft gang i byggerierne i de seneste år. Nu lægger politikerne op til, at anlægsbudgettet, der tidligere har været omkring 70 millioner kroner årligt, skæres ned. Besparelserne rammer særligt overslagsårene 2021-22. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Økonomiudvalget lægger op til at skære i kommunens anlægsudgifter. De næste fire år skal der bruges omkring 235 mio. kr. på anlæg. Det er en samlet reduktion på omkring 45 millioner kroner.

Vejen Kommune: Der skal drosles ned for anlægsudgifterne.

Det lægger Økonomiudvalget op til i budgetforslaget.

Tidligere har målsætningen været at investere 70 millioner kroner årligt, eller hvad der sammenlagt svarer til 280 millioner kroner over en periode på fire år.

Politikerne foreslår nu at reducere anlægsudgifterne med sammenlagt cirka 45 millioner kroner over de fire budgetår, så der sammenlagt bruges omkring 235 millioner kroner.

Det betyder, at der fremover skal igangsættes færre nye projekter

- Dels er vi nødt til at holde os inden for rammen af det, vi har råd til. Men at vi skærer ned på anlægsudgifterne skal også ses i lyset af, at vi har haft kraftigt gang i anlægsinvesteringerne, senest med rådhusbyggeriet. Alt sammen med henblik på at lave en driftsbesparelse på sigt. Men det betyder ikke, at anlægsområdet ikke også må holde for, siger borgmester Egon Fræhr (V).

Annonce

De byggerier, vi har i gang, fortsætter vi selvfølgelig. Derfor er anlægsudgifterne relativt høje i 2019-2020. Det er i overslagsårene, at vi drosler ned.

Egon Fræhr (V), borgmester

Anlægsinvesteringer

Her er nogle af de ting, politikerne vil investere i de kommende år.

I 2019 er der blandt andet afsat 1 mio. kr. til ramper og vestvendte til- og afkørsler ved frakørslen øst for Vejen. Knap 6 mio. kr. til en cykelsti i Askov og knap 27 mio. kr. til rådhuset.

I 2020 er der blandt andet afsat 5,2 mio. kr. til en rundkørsel ved Præstevænget og Fuglesangsallé, 8 mio. kr. til udbygning og renovering af Askov-Malt Skole og 10,3 mio. kr. til rådhuset.

I 2021 og 2022 er henholdsvis 19,7 og 25,2 mio. kr. friholdt. Det betyder, at pengene endnu ikke er øremærket konkrete formål.

Pulje til vedligehold

I 2019 og 2020 lægges der op til at afsætte henholdsvis 63,7 og 69,1 millioner kroner. Dermed rammer anlægsbesparelserne primært overslagsårene 2021-2022, hvor der er afsat henholdsvis 45,5 og 53,1 millioner kroner.

- De byggerier, vi har i gang, fortsætter vi selvfølgelig. Derfor er anlægsudgifterne relativt høje i 2019-2020. Det er i overslagsårene, at vi drosler ned, siger Egon Fræhr.

Borgmesteren lægger op til, at der skal laves en strategi for bygnings- og vejvedligehold. Økonomiudvalget har puljet 19,7 millioner kroner i 2021 og 25,2 millioner kroner i 2022. Penge, der ikke er øremærket konkrete projekter.

- Vi kan spare på vedligehold et enkelt år eller to. Men på sigt kan vi ikke spare på vedligehold af vores mange bygninger og 1300 kilometer vej, for så bliver det dyrere i drift. Derfor har vi puljet nogle penge i overslagsårene, og så skal der i efteråret laves en strategi for, hvordan vi vedligeholder vores vej- og bygningskapital, siger Egon Fræhr.

Budgetforslaget førstebehandles i byrådet tirsdag.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandalelæge sagde det var mavesyre: 11 dage senere fødte Kristine sin døde søn

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Annonce