Annonce
Vejen

Anlægsudgifter barberes med 45 millioner kroner

Vejen Kommune har haft gang i byggerierne i de seneste år. Nu lægger politikerne op til, at anlægsbudgettet, der tidligere har været omkring 70 millioner kroner årligt, skæres ned. Besparelserne rammer særligt overslagsårene 2021-22. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Økonomiudvalget lægger op til at skære i kommunens anlægsudgifter. De næste fire år skal der bruges omkring 235 mio. kr. på anlæg. Det er en samlet reduktion på omkring 45 millioner kroner.

Vejen Kommune: Der skal drosles ned for anlægsudgifterne.

Det lægger Økonomiudvalget op til i budgetforslaget.

Tidligere har målsætningen været at investere 70 millioner kroner årligt, eller hvad der sammenlagt svarer til 280 millioner kroner over en periode på fire år.

Politikerne foreslår nu at reducere anlægsudgifterne med sammenlagt cirka 45 millioner kroner over de fire budgetår, så der sammenlagt bruges omkring 235 millioner kroner.

Det betyder, at der fremover skal igangsættes færre nye projekter

- Dels er vi nødt til at holde os inden for rammen af det, vi har råd til. Men at vi skærer ned på anlægsudgifterne skal også ses i lyset af, at vi har haft kraftigt gang i anlægsinvesteringerne, senest med rådhusbyggeriet. Alt sammen med henblik på at lave en driftsbesparelse på sigt. Men det betyder ikke, at anlægsområdet ikke også må holde for, siger borgmester Egon Fræhr (V).

Annonce

De byggerier, vi har i gang, fortsætter vi selvfølgelig. Derfor er anlægsudgifterne relativt høje i 2019-2020. Det er i overslagsårene, at vi drosler ned.

Egon Fræhr (V), borgmester

Anlægsinvesteringer

Her er nogle af de ting, politikerne vil investere i de kommende år.

I 2019 er der blandt andet afsat 1 mio. kr. til ramper og vestvendte til- og afkørsler ved frakørslen øst for Vejen. Knap 6 mio. kr. til en cykelsti i Askov og knap 27 mio. kr. til rådhuset.

I 2020 er der blandt andet afsat 5,2 mio. kr. til en rundkørsel ved Præstevænget og Fuglesangsallé, 8 mio. kr. til udbygning og renovering af Askov-Malt Skole og 10,3 mio. kr. til rådhuset.

I 2021 og 2022 er henholdsvis 19,7 og 25,2 mio. kr. friholdt. Det betyder, at pengene endnu ikke er øremærket konkrete formål.

Pulje til vedligehold

I 2019 og 2020 lægges der op til at afsætte henholdsvis 63,7 og 69,1 millioner kroner. Dermed rammer anlægsbesparelserne primært overslagsårene 2021-2022, hvor der er afsat henholdsvis 45,5 og 53,1 millioner kroner.

- De byggerier, vi har i gang, fortsætter vi selvfølgelig. Derfor er anlægsudgifterne relativt høje i 2019-2020. Det er i overslagsårene, at vi drosler ned, siger Egon Fræhr.

Borgmesteren lægger op til, at der skal laves en strategi for bygnings- og vejvedligehold. Økonomiudvalget har puljet 19,7 millioner kroner i 2021 og 25,2 millioner kroner i 2022. Penge, der ikke er øremærket konkrete projekter.

- Vi kan spare på vedligehold et enkelt år eller to. Men på sigt kan vi ikke spare på vedligehold af vores mange bygninger og 1300 kilometer vej, for så bliver det dyrere i drift. Derfor har vi puljet nogle penge i overslagsårene, og så skal der i efteråret laves en strategi for, hvordan vi vedligeholder vores vej- og bygningskapital, siger Egon Fræhr.

Budgetforslaget førstebehandles i byrådet tirsdag.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce