Annonce
Esbjerg

Anmeldelse: 16-årig pige voldtaget af tre drenge

En 16-årig pige har anmeldt sig udsat for voldtægt i sit hjem i Hjerting lørdag aften. Modelfoto

Esbjerg: En 16-årig pige har anmeldt sig udsat for voldtægt.

Episoden skulle have fundet sted lørdag aften i det hus i Hjerting, hvor pigen bor sammen med sine forældre.

Forældrene var ikke hjemme, og pigen holdt fest i huset.

- Pigen har forklaret, at hun på et tidspunkt under festen bliver trukket ind på et værelse, hvor tre drenge holder hende fast og tiltvinger sig samleje, oplyser Per Bech fra lokalpolitiet i Esbjerg.

Anmeldelse af voldtægten skete tirsdag aften klokken 18.17, og politiet er nu gået i gang med at kigge på sagen.

- Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget om de tre personer, som pigen mener står bag voldtægten. Jeg har ikke alderen på dem og ved ikke, om det er personer, som hun kender i forvejen, men det kunne man jo godt formode, når de har været til fest hos hende. Nu skal vi have pigen nærmere undersøgt, og så går efterforskningen af sagen i gang, siger Per Bech, der ikke ønsker at oplyse nærmere om, hvor i Hjerting episoden fandt sted.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Regeringen vil tvinge tyske præster til at oversætte deres prædikener: - Det ville være en disrespekt uden lige

Annonce