Annonce
Sønderborg

Anmeldelse af 'Stræber': Ikke helt i mål

Teaterforestillingen stræber blev tirsdag formiddag spillet for elever fra skoler i Sønderborg-området. Foto: Timo Battefeld
Teaterstykket ’Stræber’ er et forsøg på at se tingene fra de unges side, og hjælpe dem ud af det pres, som de oplever i hverdagen. Den lander dog ikke helt som forventet

Sønderborg: Skuespillerne præsterer fint at levere en visualisering af, hvordan livet til tiden kan føles som et racerløb for os unge.

Problemet ligger i, at deres karakterer bliver for karikerede.

Historien følger fem unge, som "stræber" efter deres største mål i livet. Kasper, som skal være professionel håndboldspiller, Nana, som skal gøre en forskel i verden, og Julius som for alt i verden skal have tolv i alle sine eksaminer.

Situationer som disse er ikke uundgåelige, men sjældet når de denne ekstreme grad. Mod slutningen vælger nogle af karakterende at "stå af" det såkaldt løb, ved at bekymre sig mindre om presser.

Hvad skaberne af stykker ikke indser, er, hvordan presset ikke altid er personligt og til tider ikke bare kan "slukkes for." I deres forsøg på at hjælpe os ud af presset, ender de med at skabe en usandsynlig tankegang.

Forestillingens overordnede udfordring ligger i afslutningen, hvor en del af tilskuerne mistede overblikket, og det medførte forvirring bland publikum omkring stykkets handlingsforløb.

Annonce

Ros for præstationen

Skuespillerne skal have ros for deres præstation. Stykket indeholder godt skuespil og et godt budskab, som vi unge har ventet på at få delt.

Vi mener, at stykket er et skrift i den rigtige retning af bredere forståelse for det stigende pres fra samfundet, som os unge kan opleve i dagens Danmark.

Hele stykket er, ifølge skuespilerne, baseret på svar fra unge på Sjælland. Vi synes, at det er et tiltrængt engagement, at de prøver at tage de unges synspunkt på et personligt plan.

Forestillingen er alt i alt et forfriskende forsøg på at sprede de unges synspunkt, men deres resultat rammer ikke helt plet.

Vi vil dog stadig anbefale både ældre og unge at se stykker, fordi budskabet er vigtigt og sat i spændende rammer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce