Annonce
Vejen

Anmeldelse: Børn på legeplads blev truet med gevær

Genrefoto: Colourbox
Annonce

Vejen: Tirsdag klokken 11.20 modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en usædvanlig henvendelse fra Vejen.

Her skulle to drenge på otte og ti år være blevet truet af en mand på en legeplads på Vesterled.

- Han skulle have truet dem med noget, som de beskriver som "et gevær - ligesom det man går på jagt med", fortæller vagtchefen ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Erik Lindholdt.

Politiet fandt frem til mandens bopæl og kunne under ransagningen konstatere, at han havde to luftgeværer på adressen. Der er tale om en 65-årig mand fra Vejen.

- Vi får ham efterfølgende anholdt. Han erkender, at han har været på legepladsen og har haft fat i de her unger, men hans forklaring er lidt anderledes end drengenes, siger Erik Lindholdt, der ikke ønsker at uddybe mandens forklaring.

Efter afhøringen valgte politiet at løslade den 65-årige. Han er dog fortsat sigtet for trusler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce