Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Den digitale fotoramme får et smart comeback af danske Frameo

Frameos skærm når ikke fx en iPad, men har en god opløsning, der klart er bedre end tidligere tiders fotorammer. Foto: Silas Bang
Digitale fotorammer var for år tilbage et yndet gaveønske af forældre og især bedsteforældre. Nu puster aarhusianske Frameo nyt liv i ideen.

Anmeldelse: Digitale fotorammer fik for godt 15 år siden plads på skænke og vindueskarme i mange danske hjem. En oplagt gaveidé til forældre og bedsteforældre i en digital hverdag, hvor billederne ofte ikke kom længere end fra kameraet og over på computeren.

Problemet var dog ofte at holde rammerne opdaterede med friske billeder, så det ikke år ud og ind var de samme familiefotos, der kørte i et uendeligt slideshow i halvdårlig kvalitet.

Den udfordring har den aarhusianske startupvirksomhed Frameo sat sig for at løse sammen med elektronik-producenten Denver. Resultatet er digitale fotorammer med indbygget wi-fi og Android-styresystem, som familiemedlemmer eller venner kan sende billeder til fra deres smartphone.

Vi har testet en hvid ramme på ti tommer, men den fås også i sort og med en mindre skærm på syv tommer.

Annonce
Der er plads til op mod 10.000 fotos på Frameo, så man bliver ikke trætte af dem lige med det samme. Og det er nemt at skifte dem ud. Foto: Silas Bang

Ledningen skæmmer

Selve rammen ser ikke meget anderledes ud end de velkendte fra år tilbage. Jeg havde gerne set, at skærmen gik helt til kanten i stedet for den brede passepartout. Og så er det ærgerligt, at den hvide ramme har en sort ledning, der bliver meget tydelig på vores hvide møbler eller på en væg.

Men når man først får tændt rammen på dens eneste knap bag på, ser man, hvordan rammen adskiller sig fra de velkendte gamle. Et rødt Frameo-logo pryder først touchskærmen, der har en ganske fin opløsning på 1280 x 800 pixels. Efter en nem opsætning, hvor rammen skal forbindes til wi-fi, får man en id-kode.

Den skal skrives ind i app'en hos de brugere, som man ønsker har mulighed for at sende billeder til rammen.

"Pling" lyder det, og en lille notifikation viser sig i toppen af skærmen, når man modtager et nyt billede, som afsenderen også kan vedhæfte en lille hilsen.

Lækker brugerflade

Rammen kan enten hænge på væggen, eller stå vertikalt eller horisontalt på grund af den flytbare fod. Hvis det tilsendte billede ikke passer, kan man vende det eller justere det med få berøringer på skærmen.

I app'en kan man angive, hvad der er vigtigst på billedet, så man sikrer, at den del altid vises. Det er smart.

Det er det også, at man direkte på touchskærmen kan skjule eller slette enkelte billeder, hvis fx vennerne sender upassende indhold. Generelt er brugerfladen i både app og på rammen meget gennemført og intuitiv.

Så længe fotorammen er tændt og online, kan man modtage billeder, og jeg fik uden problemer flere familiemedlemmer til at fodre min ramme. Og med plads til 10.000 billeder er der god mulighed for variation.

Hvis man vil have billederne over på en computer kan det ske med et hukommelseskort, der ikke medfølger.

Ved alle modtagne billeder kan der tilføjes en lille tekst. Frameo arbejder også på, at rammen kan modtage videoer. Foto: Silas Bang

Muligt nyt gavehit

Frameo har også løst et andet problem med de gamle rammer. Det er nemlig muligt at justere, hvilke timer af døgnet rammen skal være aktiv – dermed behøver man ikke slukke for den, når det er nat.

Jeg kunne dog godt have ønsket mig, at der var et batteri i rammen, da den er lidt lang tid om at starte op, hvis man tager strømmen.

Frameo er i konkurrence med tablets og også de nye smarthøjtalere med skærm som Google Nest Hub, der kun koster 999 kroner. Men jeg tror alligevel, at den mere simple Frameo sagtens igen kan blive et gavehit til især forældre og bedsteforældre.

Pris og tilgængelighed: Frameo fås med en skærm på syv eller ti tommer i sort eller hvid. Prisen er henholdsvis 629 og 869 kroner.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Annonce