Annonce
Bøger

Anmeldelse: En krimi med flere vådeskud

Katrine Engberg. Foto: Les Kaner/People'sPress
Boganmeldelse: Katrine Engberg: ”Vådeskud”.

En teenagedreng forsvinder fra sine forældre, der ejer et svindelmistænkt auktionshus, på forbrændingsanstalten finder man liget af en yngre mand, en kvinde skubbes ud foran et tog. Der er masser af drama i fjerde bind af serien om opdagerparret Jeppe Kørner og Anette Werner.

Hos de efterladte forældre finder man et brev med citat fra ”Dorian Greys billede” af Oscar Wilde: ”Som den havde dræbt maleren, skulle den også dræbe hans værk og alt, hvad det stod for. Den ville dræbe fortiden, og når den var slået ihjel, så ville han være fri”. En ledetråd? I så fald afledes man via krimiens mange faktuelle indslag og sidemotiver, som blandt andet fører os ind i Thorvaldsens liv, en forbrændingsanstalts daglige gøremål, retsmedicin samt finesser ved udstopning af dyr og fugle. Disse vidensladede afsnit er en af romanens styrker, og det forekommer modigt at benytte fagtermer som germofobi og taksidermi - men også kvalitativt befordrende - i en genre med et meget bredt publikum. Men så er der et paradoks.

Forfatterens lyst til at researche for at give sine bøger videnskulør - tydeligt også i hendes forrige roman ”Glasvinge” - står i overraskende kontrast til forlagets forhåndsomtale, der føler sig kaldet til forklare begrebet ”vådeskud”, hvilket vel næsten er en hån mod alle, som har klaret de første par trin af pogeskolen. Forhåbentlig er det også forlagets forslag, at selve krimien skal følges op af et sæt pædagogiske spørgsmål, eksempelvis: ”Hvordan ser fremtiden ud for Jeppe og Sara, og hvad kunne du tænke dig, skulle ske med dem? Er kærlighed stærkere end alt andet, også omstændighederne?”

Så, ja altså, hvis jeg må række hånden op, vil jeg sige, at man skulle stikke de der kæresteproblemer skråt op, for krimien her klarer sig flot uden alt fyldstoffet. Og de der spørgsmål, som næsten kunne kaldes vådeskud, altså, forfatteren har jo humoristisk sans, det ved jeg, for jeg er vendelbo, og hør lige her: ””Sminke?!” Hun rystede på hovedet. ”Det kunne han simpelthen aldrig finde på. Han er jo fra Hjørring””.

ealist er hun også, når hun skriver: ”Døden var kun fascinerende, når den ramte langt væk, ikke når den rykkede indenfor hoveddøren”. Og vi er mange her i klassen, der har mistet en, vi holder af. Ja, vi er mange, som synes, at Katrine Engberg har skrevet en rigtig spændende krimi med en masse gode scener fra vores København, og jeg vil tro, at en eller anden anmelder er enig med mig. - Katrine Engberg: ”Vådeskud”. 339 sider. 299,95 kroner. (People’sPress) Udkommer 6. september 4 af 6 stjerner

Annonce
Katrine Engberg: ”Vådeskud”. Foto: People'sPress
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce