Annonce
Sønderborg

Anmeldelse: Intens forestilling om nattergalen

'Nattergalen' kunne ses på Sønderborg Teater. Foto: Raphael Frisenvænge Solholm
Anmeldelse af Dansk Danseteaters 'Nattergalen' fredag den 7. februar kl. 19.30 Sønderborg Teater.

Sønderborg: Jeg elsker H.C. Andersens eventyr om nattergalen, hvor det naturlige sejrer over det kunstige. Et eviggyldigt tema, vi skal tage alvorligt. Og så er der den mindre kendte fortælling ”Nattergalen og rosen” af Oscar Wilde, hvor temaet er selvopofrelse – at ofre sit liv for noget, man virkelig tror på, et tema, der også den dag i dag er relevant. Det er svært at forestille sig, hvordan Dansk Danseteater formidler disse fortællinger.

Danseforestillingens første del er skabt af koreografen Sebastian Kloborg med udgangspunkt i ”Nattergalen” af H.C. Andersen. Sikken en flot intro, hvor nattergalen ”flyver” rundt i balance med naturen. Så dukker kejseren og hans følge op. Deres dans er i starten uden musik, hvilket skaber spænding i det narrative forløb. Handlingen bygges op – musikken bliver voldsommere. Jeg kan mærke bassen helt ind i brystet. Herefter falder der ro på, kejseren opdager nattergalen, og her sker en forvandling ledsaget af teknomusik og et lydbillede, der passer til handlingen. Scenen med nattergalen i fangenskab er fantastisk flot. Helt utrolig hvordan danserne kan ligne ”slaskedukker”. Herefter raser stormvejret, dansernes kroppe forenes som vinger med nattergalen i midten.

Andel del af danseforestillingen er skabt af Alessandro Sousa. Pereira, der genfortolker ”Nattergalen og Rosen” af Oscar Wilde. Flot intro, hvor solen står op, og der kommer liv på scenen. Ikke kun én nattergal, men tre nattergale danser ”flyvende” rundt på scenen. Flot dans, men jeg sidder og kommer i tvivl om fortolkningen. Min tvivl bliver understøttet af, at alle de sætstykker, der glider rundt på scenen, er udefinerbare, bortset fra ”rosen i hånden”. Det er faktisk først, da roserne vokser frem mellem sætstykkerne, at jeg igen får fat i den røde tråd. Herfra synes jeg opsætningen virker. Følelserne i stykket rammer mig, og rosernes dans og den afsluttende samhørighed, hvor danserne smelter sammen til én nattergal med vinger, gør slutscenen følelsesmæssigt intens, stærk og smuk.

Lys, lyd og musik skabte sammen med dansernes dygtige performance en intens forestilling.

Som helhed synes jeg, det lykkedes at skabe et rum, hvor publikum fik en fantastisk god oplevelse, og dejligt at opleve Sønderborgs Danseakademis unge dansere blandt publikum. De virkede begejstrede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce