Annonce
Digitalt

Anmeldelse: Once upon a time… in Hollywood på UHD

Brad Pitt og Leonardo DiCaprio tager et stykke Hollywood-historie under voldsom, men kærlig, behandling, da de rejser tilbage til 1969 som den slidte skuespiller Rick Dalton og hans trofaste stuntmand Cliff Booth. Som i Inglourious Basterds piller Quention Tarrantino dog ved, hvad der i virkeligheden skete, og udfordrer tesen om, at virkeligheden altid overgår fantasien. Tarrantinos fantasi må være undtagelsen. Brad Pitt fik en Golden Globe for sin birolle, og filmen fik derudover for bedste manus og bedste komedie (eller musical). Fortjent. Once upon a time... in Hollywood er en af de film, man ikke skal snyde sig selv for at se, og som absolut tåler et gensyn på UHD, selvom man så den i biffen.

Once upon a time… in Hollywood kommer på UHD i en 3840x2160p-optagelse, der bevarer det originale 2.39:1-format fra biografen. Det ser utroligt flot ud på UHD, hvor solrige Los Angeles’ varme og hippiernes kulørte tøj gengives flot i HDR. Lydsporet er overraskende nok DTS HD-Master og ikke Dolby Atmos, men ikke desto mindre fremragende.

Der er gjort plads til nogle interessante ekstra scener på UHD-udgivelsen, mens resten af ekstramaterialet er på blu-ray. Det består af en række features om filmen og 1969 i Hollywood.

One upon a time… in Hollywood er ude nu på UHD, blu-ray og dvd.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

112

Dige repareret ved Møllehus i nat: - Vi er fortsat i forhøjet beredskab

Annonce