Annonce
Tarm

Anmelder om Elisabeth Gjerluff Nielsens bog: Jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med den

- Jeg har ikke et ønske om at hænge nogen ud. Der er ikke nogen skyldige i det her, sagde Elisabeth Gjerluff Nielsen, da Dagbladet for godt to uger siden bragte et interview med den 62-årige forfatter. Arkivfoto: Martin Ravn
Både Berlingske og Kristeligt Dagblad giver fire stjerner til ny bog fra Elisabeth Gjerluff Nielsen, mens Informations anmelder ikke har meget godt at sige om 'Store børn', der har sit udgangspunkt i Skjern.

Skjern: Elisabeth Gjerluff Nielsens nye bog, 'Store børn', strækker sig over 264 sider. Og det er måske lige i overkanten, hvis man spørger de anmeldere, der har læst den 62-årige kvindes erindringer, som byder på flere sammenstød og kontroverser med hendes nok så kendte storebror, Peter A.G. Nielsen.

- Elisabeth Gjerluff Nielsen har nok at fortælle. I sin nye erindringsbog, 'Store børn', tager hun læseren med på stort set hvert eneste bump på livets ujævne vej. Sådan føles det i hvert fald, når man læser de rigeligt detaljerede barndomsbeskrivelser, lyder det i Birgitte Borups anmeldelse i Berlingske, hvor der bliver kvitteret med fire ud af seks stjerner.

Anmelderen mener, at Elisabeth Gjerluff Nielsen grundlæggende fortæller en interessant historie om kuldsejlede søskenderelationer, 'men hun fortæller den i fragmenterede erindringsglimt, der ind i mellem drukner i detaljerigdom':

- Elisabeth Gjerluff Nielsen har begået en personlig og indfødt bog, der er et spejl for alle dem, der har rod i relationerne, skriver Birgitte Borup videre i sin anmeldelse i Berlingske, hvor det slutteligt bliver konkluderet, at 'bogens største problem er, at den er et partsindlæg':

- Selv om det foregår gennem et slør af poesi, bores kniven ind på steder, hvor det må gøre ondt på Peter A.G.'s folkelighed.

Annonce

Selv om det foregår gennem et slør af poesi, bores kniven ind på steder, hvor det må gøre ondt på Peter A.G.'s folkelighed

Birgitte Borup, anmelder, Berlingske

En stærk start

På linje med Berlingske uddeler også Kristeligt Dagblad fire stjerner til 'Store børn', der blandt andet udspiller sig i barn- og ungdommens Skjern:

- Det første kapitel er måske bogens stærkeste i sin skildring af forældrenes næsten simultane dødsfald, som sender de store børn i frit fald, skriver Lotte Kirkeby Hansen i sin anmeldelse.

Hun skriver videre:

- Elisabeth Gjerluff Nielsen er god til at fange stemninger og fortælle anekdoter, omend sproget ikke altid følger med, og konflikten med de øvrige søskende af og til synes for antydet til at berettige den plads, den har fået i bogen.

Information uddeler ikke stjerner, og det tjener måske forfatteren bedst:

- Igennem hele bogen kører sludrende opremsninger af, hvad man eksempelvis kan foretage sig i Skjern, evindelige tidsbilleder af alt mellem himmel og jord som en slags baggrundsmusik, der skrues op og ned for, og som fungerer som en slags buffer for alle de tilspidsede episoder og konflikter søskende imellem, der efterhånden oprulles, skriver Nanna Goul i sin anmeldelse - og uddyber:

- Det andet spor, konflikterne, familiestridighederne, ja, de er sådan set bare jævnt pinlige.

Egne urimeligheder

Informations anmelder mener videre, at forfatteren fremsætter 'en række anklager, der mest af alt afslører, at Elisabeth Gjerluff Nielsen selv har så svært ved at se klart i denne fejde, at hun ikke kan se sine egne urimeligheder.'

Nanna Goul beskriver det som 'en slags tragisk ironi, at bogen er tilegnet familien':

- Jeg mener, man ville have gjort forfatteren en stor tjeneste ved ikke at lade 'Store børn' udkomme. Men nu står den her. Og jeg aner virkelig ikke, hvad jeg skal stille op med den, lyder afskedssalutten fra Informations anmelder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Derfor skal vi turde drømme stort

Martin Braithwaite er en god fodboldspiller, og det har han været i mange år. Ellers bliver man ikke førsteholdsspiller i Esbjerg fB, professionel i Frankrig, England og Spanien. Man bliver ikke landsholdsspiller. Det krævet særligt talent og særlig arbejdsomhed. Men et vildt, vidunderligt og vanvittigt klubskifte fra en spansk bundklub, Leganés, til en af verdens allerstørste, mest mytiske fodboldklubber, FC Barcelona, ændrer alligevel alt. 28-årige Martin er ikke længere bare en dygtig fodboldspiller, han er en stjerne, katapulteret ind på lystavlen hos stort set alle danskere. I løbet af en uge. Vi skriver sjældent om fodbold på denne plads, det bliver ikke omdrejningspunktet herfra. Men der er noget i den historie, som er værd at hæfte sig ved. Den er enormt inspirerende. Historien om en ung knægt fra Esbjerg, der – når man hører alle anekdoterne, der dukker frem nu, og det er mange - altid har haft en stålsat tro på sig selv, et mod til at sætte ambitionerne højt og en ukuelig vilje til at forfølge dem. Vejen til Barcelona har ikke været let. Der har været omveje, og der har været kampe og klubophold undervejs, som var mindre vellykkede. Men han holdt fast. Så mens alverden var ved at tabe underkæben, da knægten fra Esbjerg lørdag eftermiddag stod klar på sidelinjen på Camp Nou, Barcelonas hjemmebane, klar til at gøre sin debut som Messis holdkammerat, var hovedpersonen afklaret. Det var jo lige præcis det scenarie, han havde forestillet sig i mange år. Det starter med en drøm. Man når ingen steder uden, i fodbold, i politik, i erhvervslivet, i skolen, i livet. Det kræver mod at drømme stort. Det kræver fantasi. Selvfølgelig kræver meget mere end det at se drømme blive til virkelighed. Der er ganske givet flere knuste drømme end det modsatte derude, så meget desto mere er der grund til at nyde øjeblikket, når det lykkes en af vores egne at indfri en vild drøm. Mærke det. Glæde sig. Kan man komme fra et ungdomsfodboldhold i Sædding-Guldager til førsteholdet i FC Barcelona, kan alt ske. Drøm det. Drøm stort. Og gå efter den. Tænk sig; det kunne jo være, at også din gik i opfyldelse.

Danmark

Podcast: Tre tophold kæmper om oprykning fra 1. division - hvem trækker det længste strå?

Annonce