Annonce
Indland

Anmeldere er afmålt betagede af rejsen mod selvmordet

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
"Selvmordsturisten" er ambitiøs, billederne er smukke, men fortællingen er også lidt absurd, mener anmelderne.

Det er et tungt og mørkt tema, der er i centrum i dramaet "Selvmordsturisten", og det fornemmer man tydeligt.

Den eksistentielle film, der har premiere torsdag, er præget af isnende kølige optagelser og kan noget helt særligt på billedsiden.

Det er anmelderne enige om.

Jyllands-Postens anmelder giver "Selvmordsturisten" fire stjerner og kalder den "filmisk ambitiøs" og "en vellykket filmbedrift".

Politiken ligger på samme linje og kvitterer med fire hjerter.

- Filmen er så kold som en arktisk vinter. Det afspejler sig i Niels Thastums frostklare og knivskarpe billeder, der former universets kliniske minimalisme.

- Lyddesignet af Tormod Ringnes sikrer en sitrende dysterhed, mens Coster-Waldaus afdæmpede, næsten indadvendte spil også bidrager til at holde publikum på armslængdeafstand, skriver avisens anmelder.

"Selvmordsturisten" handler om forsikringsagenten Max, der spilles af Nikolaj Coster-Waldau. Max bliver slået ud af kurs, da hans læge fortæller ham, at en ondartet tumor i hans hjerne fortsætter med at vokse.

Der er for stor risiko forbundet med at fjerne tumoren, og dermed må Max indstille sig på, at hans liv lakker mod enden.

Uden sin kærestes viden planlægger Max derfor en rejse til et hotel, hvor mennesker kan komme af med livet under ordnede forhold.

- Nok er "Selvmordsturisten" en feberdrøm, men det er altså en flygtig og koldsvedende en af slagsen, skriver Politikens anmelder.

Hos Berlingske giver anmelderen filmen tre stjerner og fremhæver de "bjergtagende, isnende kolde og atmosfæriske billeder".

- Desværre døjer "Selvmordsturisten" med svingende skuespilpræstationer, et haltende manuskript med replikker, der skifter mellem at være udsøgt underspillede og gumpetungdanske.

Endelig undlader Kristeligt Dagblad at give filmen karakter med stjerner eller hjerter, men konstaterer, at selv om filmen drejer sig om et alvorligt emne, virker det ikke til at stikke så dybt.

- For hele selvmordsspørgsmålet, den aktive dødshjælp, hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at miste sin menneskelighed, berøres, selvfølgelig. Men fordi det hele er så klinisk og hallucinerende, bliver den eksistentielle dimension formindsket.

- Nikolaj Coster-Waldaus Max er plaget. Af tvivl. Men så stikker det altså ikke dybere, for absurditeten holder distancen, skriver Kristeligt Dagblad.

"Selvmordsturisten" er instrueret af Jonas Alexander Arnby.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

En læge er en læge is a doctor

Selvfølgelig skal læger på danske sygehuse kunne tale og forstå dansk. Det er sund fornuft, og det er fuldstændigt ligegyldigt, om lægen kommer fra eksempelvis Rumænien eller Indien.Forskellen på de to lande – i denne sammenhæng – er, at det ene, Rumænien, er et EU-land, og det er det andet, Indien, ikke. En læge fra Indien vil derfor skulle bestå en særlig danskprøve for at kunne få en dansk lægeautorisation. Det samme sprogkrav findes ikke til en læge fra et EU-land, og derfor kan vedkommende i princippet praktisere overalt i unionen. Det siger sig selv, at det er noget rod. Kan man som patient ikke forstå det, lægen siger, er det jo ligegyldigt, om det er rumænsk eller indisk, man ikke forstår. Man forstår ikke. Det burde egentlig ikke være en sag, der løses på det regionale niveau, men omvendt er regionen som arbejdsgiver ansvarlig for, at medarbejderne kan udfylde de tiltænkte roller, ikke bare forsvarligt men godt. Region Syddanmark tager nu fat om problemet og laver ens sprogregler for alle udenlandske læger på sine sygehuse. Det manglede bare. Der lægges op til en pragmatisk løsning. Den lokale sygehusledelse kan dispensere, og det er faktisk også sund fornuft. Først og fremmest skal vi nemlig have læger på vores sygehuse, og selv om der ikke findes en præcis opgørelse over antallet af udenlandske læger på syddanske sygehuse, er det givet, at vi vil være ilde stedt som patienter, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Ifølge Sundhedsdatastyrelsen arbejder omring 2200 udenlandske læger i Danmark, godt 1200 af dem kommer fra EU-lande. Sundhedsvæsnet ville helt regulært bryde sammen, hvis ikke det var for de udenlandske læger. Står valget mellem en læge, der er udfordret på dansk på det korrekte niveau, og slet ikke nogen læge, er der derfor reelt ikke et valg. Sprogkravet i forbindelse med ansættelse af læger på regionens sygehuse er en helt fin og rigtig ambition. Men i praksis vil indsatsen for efterfølgende at opkvalificere sprogfærdighederne fortsat være helt nødvendig – og måske skulle man også skrue op for ambitionerne her. Det må være et ret centralt parameter i vores sundhedsvæsen, at lægen er til at forstå – for patienter og det øvrige sundhedspersonale.

Kolding

Lysfestivalens nye, store satsning er blevet ødelagt af nattens stormvejr: - Det er ærgerligt for at sige det pænt

Annonce