Annonce
Indland

Anmeldere om Valhalla-film: Skuffer fælt og kedelig

ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

En ny film om Valhalla, der baserer sig på 40 år gammel tegneserie, imponerer ikke anmelderne.

Da filmatiseringen af Peter Madsens tegneserie "Valhalla", baseret på nordisk mytologi, i 1986 blev vist i de danske biografer, løste mere end en halv million billet.

Nu rammer instruktør Fenar Ahmads fortolkning af historien - denne gang med rigtige skuespillere - de danske biografer.

Men biografgængere risikerer at blive skuffede, hvis man spørger man anmelderne.

I Politiken konkluderes det, at filmen "skuffer fælt", og den får to hjerter, mens den i Jyllands-Posten får tre stjerner og bliver kaldt "jætteflot, men kedelig."

- Han (Fenar Ahamad, red.) arbejder i blockbusterens tjeneste, og det ligner, at mange af beslutningerne i filmens kreative proces er taget i en komité, hvor udtrykket er blevet buldrende, lidt koldt – og flot, javel – men også noget ligegyldigt, skriver Jacob Wendt Jensen i Jyllands-Posten.

Berlingskes anmelder Kristian Lindberg skriver, at de "langsommeligt deklamerede replikker buldrer som en tom mjødtønde." Han kvitterer med tre stjerner.

Filmen får blandt andet kritik for at mangle humor.

- Uden humor forsvinder enhver nuance i filmens karaktertegning, hvilket er den største mangel i forhold til forlægget, hvor særligt Loke var en dybt forunderlig figur, skriver Politikens anmelder Joakim Grundahl.

Han mener heller ikke, at de visuelle muligheder i filmen bliver forløst overbevisende.

- "Valhalla" er ikke en produktion, der kan måle sig med de internationale fantasyfilm, den efterligner. Og som arvtager til Peter Madsens særlige nordiske tone, der ligger i forlængelse af den overleverede mytologi, skuffer den fælt, lyder det videre fra Politiken-anmelderen.

Filmen får dog ros for sit visuelle udtryk af Berlingskes anmelder, der er imponeret over, hvor loyalt det visuelt er lykkedes at genskabe tegneseriens karakterer:

- Filmens Røskva (Cecilia Loffredo) har store cirkelrunde øjne som i tegneserien og på hendes storebror, Tjalfe (Saxo Moltke-Leth) hænger hårtjavserne ned over øjnene, nøjagtig som Peter Madsen tegnede dem for 40 år siden, skriver Kristian Lindberg.

/ritzau/

Annonce
Link til anmeldelse i Politiken
Link til anmeldelse i Berlingske
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce